Langers Skarpe: Aktiemarkedet styres af jubeloptimistiske amatører

søndag 21. november 2021 kl. 20:33
af Aktieugebrevet Invest

De seneste to måneders stigninger på de vestlige aktiemarkeder har været noget af det mest absurde og groteske i årtier. Advarslerne om, at aktiemarkederne skal sættes markant ned, er nu så øredøvende, at ingen tilsyneladende hverken ser eller hører dem. Jeg skal ikke bruge meget krudt på at gentage dem:

En fortsat stigende inflation på 5-6 procent i USA og på vej op, optakten til en eskalerende energikrise, centralbanker der varsler højere korte renter, tegn på en makroøkonomisk opbremsning, og stigende indkøbspriser i erhvervslivet og højere forbrugerpriser. Og oveni det hele: En mega politikfejl fra den amerikanske centralbank i kraft af manglende renteactions lurer under overfladen. Ja, de mest basale naturlove bliver i disse måneder ikke overholdt.

Det har været stort set umuligt at finde meningsfulde og indsigtsfulde analyser fra danske og udenlandske aktiestrategier og cheføkonomer, med gode forklaringer på de absurde forhold. Men fredag aften faldt jeg over SaxoBanks Steen Jacobsen, der i en podcast talte om sit syn på aktiemarkedet.

Hans indgangsbudskab er, at han er dybt bekymret – grænsende til søvnløs – omkring udviklingen på aktiemarkedet. Ikke mindst fordi alle de ”smarte” erfarne investeringsfolk, han kender globalt, indtil videre har droppet aktiemarkedet, for i stedet at fokusere på at handle krypto valutaer og private equity, altså unoterede selskaber. Han påpeger, at de indtil videre har droppet de børsnoterede aktier, fordi det er blevet et for vanskeligt og uforudsigeligt marked.

Handel i krypto valutaer baseret på tekniske signaler, og investering i private equity ud fra fundamentale vurderinger, ses at kunne ske med markant lavere risici. Ingen fundamental logik i aktiemarkedet Hans forklaring på denne udvikling er, at de erfarne investorer, der har ageret i aktiemarkedet baseret på et makroplay, altså fundamentale faktorer, simpelthen har givet op. Der er ingen logik i aktiemarkedet længere.

”Jeg er ukomfortabel med markedet, den måde, det handler på, og nu kommer vi ind i den del af sæsonen, hvor der ikke er likviditet i markedet”, siger han. Steen Jacobsen påpeger også modsætninger mellem ønsket om at omstille til grønne energiformer og det faktum, at blandt andet Europa er på vej mod en energikrise på grund af knaphed på energi. I det hele taget ser han, at vi er på vej mod en periode med meget stor volatilitet på grund af ineffektive energisystemer og ineffektive politiske beslutningsprocesser.

Det faktum, at den amerikanske realrente er negativ med 4-5 procent, gør hele debatten om den fremtidige inflation ekstremt relevant. Den amerikanske centralbank tror stadig på en kortvarig transitorisk høj inflation, mens mere og mere tyder på, at den højere inflation vil fortsætte flere år endnu. Erkender centralbanken dette, er der lagt op til betydeligt hurtigere renteforhøjelser.

Steen Jacobsen ser, at vinteren kan blive afgørende for markedsudviklingen, blandt andet fordi koldere vejr kan give energipriserne et yderligere løft, og udhule forbrugernes købekraft, og det samme kan ske med de generelle prisstigninger, der følger i kølvandet på den stigende inflation. ”Vi kan hurtigt komme i en situation, hvor centralbanken erkender, at den er kommet langt bagefter på kurven”, siger Jacobsen, så markedets aktuelle bet er altså meget risikofyldt.

Tekniske signaler viser svaghed på aktiemarkedet, men endnu ingen alvorlige advarsler: Vi har de seneste handelsdage set en begyndende svaghed på det europæiske og amerikanske aktiemarked. Men det er endnu ikke noget alvorligt. Som det fremgår af grafikken lukkede den styrende tyske DAX Future fredag aften i bunden af den to måneders trendkanal, som har ført markederne markant opad. Samtidig fik vi en teknisk test af loftet i den trendkanal, som startede tilbage i februar.

Teknisk taler billedet for en korrektion ned herfra. Men med markedets uforudsigelighed kan alt ske.

Ugens danske Vindere og Tabere: MT Højgaard, Virogates og Bavarian. Selvom den forgangne uge var neutral på de internationale aktiemarkeder, var der rigtige mange røde afkasttal på det danske aktiemarked. Af de ca. 110 danske børsnoterede selskaber, der er handlet i denne uge, var der kun plusser i hvert tredje selskab. Undertonen var altså ret negativ. Hovedparten af vinderne blandt de større selskaber var indenfor health care og finansielle aktier, herunder banker og forsikring, der igen løftes frem af stigende obligationsrenter

Seneste indlæg

11/03/2023
Langers Skarpe – Bankstress rammer aktiemarkederne med en forhammer
Hidtil har der ikke været store negative effekter på de finansielle virksomheder af de stigende obligationsrenter. Men det skete i den grad torsdag og …
04/03/2023
Langers Skarpe – Har jeg fuldstændig fejllæst markedet?
Svaret på dette lidt selvdestruerende spørgsmål er: ja, i hvert fald siden jeg skrev min aktiekommentar for en uge siden. Med de stigende renter …
25/02/2023
Langers Skarpe – Så kom inflationsfrygten for alvor tilbage
Vi skrev allerede for en uge siden på denne plads, at aktiemarkederne igen var på vej mod mere turbulente tider. Inflationen tikker uden tvivl …
18/02/2023
Langers Skarpe – Finansmarkederne på vej ud i ny turbulens
Signalerne, der har styret finansmarkederne de seneste måneder, er nu under hastig forandring. Konsensus har været, at inflationen var på vej ned, og at …
11/02/2023
Langers Skarpe – Risikoindikatorer skifter fra grønt til gult
Aktiemarkederne er tydeligvis udmattede efter en hæsblæsende januar med solide kursstig­ninger. I første omgang opfatter vi det kun som gevinsthjemtagning hos de investorer, som …
04/02/2023
Langers Skarpe – Efter aktiefest: Maven siger sælg, hovedet siger behold
Januar sluttede med en buldrende aktiefest for cykliske aktier og vækstaktier, især tech. Med de seneste meldinger fra centralbankerne ligger det fast, at der …