Langers Skarpe. Aktierne boomer: For godt til at være sandt?

søndag 04. april 2021 kl. 9:02
af Aktieugebrevet Invest

Aktierne boomer: For godt til at være sandt?

Torsdag aften op til amerikansk lukketid kl. 22 gik de vestlige aktiemarkeder amok. Det danske aktiemarked havde lukket torsdag. Men det havde det tyske og amerikanske aktiemarked ikke.

Og de gik nærmest amok: Den tyske ledende DAX Future gik ikke kun igennem det rekordhøje niveau i 15.000, men det fortsatte stejlt opad for at lukke i 15.200.

Også de amerikanske aktier lukkede i en ny historisk rekord: Der toneangivende S&P 500 lukkede i 1.825, og det vigtige indeks brød altså også lydmuren ved at gå hurtigt op gennem 1800-mærket.

Med mindre, der sker store ulykker i verden over påsken, er det danske aktiemarked prædestineret til at åbne meget stærkt tirsdag morgen, efter påsken.

Men er det hele for godt til at være sandt? Nej, det er faktisk det, det sker, lige nu. Spørgsmålet er mere, om det er holdbart. Vores umiddelbare svar er: nej. Vi ser de seneste stigninger som et billede på, at aktieboblen blot vokser sig større og større. Og vi vil selvfølgelig gerne være med hele vejen op. Men vi er også opmærksomme på, at festen kan stoppe meget hurtigt.

Lige nu er den stærkeste drivkraft den tekniske betingede momentum, baseret på en centralbankstyret lang og kort rente og udsigt til moderat stigende økonomisk vækst. Altså: Kapitalen drejer nu igen over mod aktier, fordi udsigterne er gode. Men det ændrer ikke ved at, at en stribe sektorer er vanvittigt overvurderede på værdiansættelser, blandt andet teknologi, biotech, health care og clean tech.

Disse sektorer er over de seneste måneder blevet sat betragteligt ned i kurs. Men de seneste handelsdage har givet disse sektorer ny luft. Det tekniske billede for clean tech, biotech og generel teknologi er aktuelt et bragende købssignal.

Vi har allerede foretaget en del indkøb i Porteføljen indenfor de seneste uger, baseret på det tydelige oplæg til en bundformation i disse sektorer. Allerede for en uge siden skrev vi en analyse under overskriften ”Så er der dømt aktierally”, at aktiemarkederne sandsynligvis stod foran en stigningsperiode.

Umiddelbart ser vi fortsat optræk til et meget stærkt momentum på aktiemarkederne, på grund af de meget klare og forstærkede købssignaler i den forgangne uge. Vi ser god mulighed for at der udløses et solidt short squeeze, som i sig selv kan skabe grobund for et markant aktierally.

Men kommer der som forventet en meget stærk stigningsperiode, ser vi også markant øget risiko for at det er sidste ben op på de generelle aktiemarkeder, før nedturen for alvor bider sig fast.

Det kan meget vel være, at vi får et aktierally på 5-10 procent op herfra. Men der er også stor risiko for, at mange professionelle investorer vil benytte stigningerne til at hjemtage gevinster og krybe i skjul, indtil der som minimum er kommet en negativ korrektion ned til de tidligere historiske toppe.

Det vil langt hen ad vejen være den strategi, vi selv vil forfølge. Og vi vil på daglige basis holde et skarpt øje med udviklingen på det generelle aktiemarked og de centrale sektorer, som kan blive ledende for en ny nedtur.

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje ligger vi aktuelt næsten fuldt investeret, og afkastet for året et solidt lille plus. Vi er de seneste uger gået ind i nogle af de danske storaktier, der i årets første måneder har fået store kurshug på grund af gevinsthjemtagning hos de store investorer. Vi ser, at disse sektorer nu er ved at få ny luft.

Overordnet set forventer vi nu, at aktiemarkedet kan stå foran en meget spændende periode, hvor der kommer store plusser i udvalgte aktier. Selvom det er vores holdning, at vi er i midt i en aktieboble, er der intet der forhindrer, at denne boble kan vokse sig meget større.

Slutfasen i dannelsen af en aktieboble er for det meste, at det slutter af en euforiperiode med meget stærke og hurtige stigninger. Denne stigningsperiode kan fortsætte længere end de fleste forventer, og derfor vil vores strategi være at hænge på, men løbende fastsætte stramme protect profit grænser.

Så lige nu er den største bekymring, hvis aktiemarkederne nu spurter lige op i himlen. Det vil være meget mere sund med stille og små stigninger, da det i sig selv reducerer risikoen for en hurtig dyb nedtur.

Seneste indlæg

11/03/2023
Langers Skarpe – Bankstress rammer aktiemarkederne med en forhammer
Hidtil har der ikke været store negative effekter på de finansielle virksomheder af de stigende obligationsrenter. Men det skete i den grad torsdag og …
04/03/2023
Langers Skarpe – Har jeg fuldstændig fejllæst markedet?
Svaret på dette lidt selvdestruerende spørgsmål er: ja, i hvert fald siden jeg skrev min aktiekommentar for en uge siden. Med de stigende renter …
25/02/2023
Langers Skarpe – Så kom inflationsfrygten for alvor tilbage
Vi skrev allerede for en uge siden på denne plads, at aktiemarkederne igen var på vej mod mere turbulente tider. Inflationen tikker uden tvivl …
18/02/2023
Langers Skarpe – Finansmarkederne på vej ud i ny turbulens
Signalerne, der har styret finansmarkederne de seneste måneder, er nu under hastig forandring. Konsensus har været, at inflationen var på vej ned, og at …
11/02/2023
Langers Skarpe – Risikoindikatorer skifter fra grønt til gult
Aktiemarkederne er tydeligvis udmattede efter en hæsblæsende januar med solide kursstig­ninger. I første omgang opfatter vi det kun som gevinsthjemtagning hos de investorer, som …
04/02/2023
Langers Skarpe – Efter aktiefest: Maven siger sælg, hovedet siger behold
Januar sluttede med en buldrende aktiefest for cykliske aktier og vækstaktier, især tech. Med de seneste meldinger fra centralbankerne ligger det fast, at der …