Langers Skarpe: Elastikken strækkes på aktiemarkedet. Men kraksignalet er nu skrigende rødt

lørdag 26. juni 2021 kl. 22:00
af Aktieugebrevet Invest

Efter rentemeldingen fra den amerikanske centralbank, der gav rystelser gennem de finansielle markeder, er der igen faldet mere ro på. I hvert fald på overfladen.

Stigningen i de korte amerikanske statsrenter er dog fastholdt. Blandt andet steg den 2-årige statsobligation fredag en snip mere, til 0,28 procent fra det halve for blot to uger siden. De korte renter er altså fortsat på vej opad. Og det vil de finansielle markeder på et tidspunkt reagere negativt på.

I første omgang er der umiddelbart kommet mere ro på. I markedet synes der lige nu at være en erkendelse af, at de korte renter måske nok er på vej op. Men der er stadig to år til, at den amerikanske centralbank faktisk sætter de korte styringsrenter op. Så ro på, er markedets melding.

Denne nye umiddelbare ro har givet mere luft til aktiemarkederne, men især til teknologi, biotech og health care. Selvom de lange renter igen bevæger sig opad, er det ikke noget, der giver et hårdt negativt pres på disse sektorer. Sådan er billedet i USA, som plejer at være ledende for europæiske aktier.

I Europa tegner der sig et lidt andet billede
Industriaktierne klarer sig fortsat godt, og Stoxx 600 Europe Industrial lukkede fredag i årets højeste. Det kunne godt antyde, at investorerne ser anderledes på europæiske og amerikanske aktier. Europæisk health care klarer sig også godt, og der kunne også være mere at hente her.

Vores bundlinje er dog, at der aktuelt er ekstremt stor usikkerhed om, hvad vi står foran. Markedsstemningen synes at være præget af en holdning om, at man godt kan tage endnu mere risiko på bøgerne, indtil markedet igen finder ud af, hvad vi står foran.

Vil fortsat stærk økonomisk vækst tvinge centralbankerne til, hurtigt, at hugge bremserne i på de pengepolitiske stimulanser? Eller begynder den økonomiske vækst snart at flade ud, efter et historisk genåbningsboom?

Det europæiske aktiemarked er tøvende
Den styrende tyske DAX Future har på det seneste vist en svag tøvende tendens. Og der har ikke rigtig været kræfter i markedet efter de flotte plusser i starten af ugen.

Et gigantisk advarselssignal, man som investor ikke bør ignorere, er den seneste udvikling i det amerikanske krakindeks, skew. Dette advarselssignal om, at de professionelle investorer er meget nervøse, og derfor tegner ”forsikringer” mod store aktiekursfald, er på et historisk højdepunkt. Dette indeks har aldrig de seneste tyve år nået en værdi på 170.

Vi synes det hele ser usikkert ud
I Økonomisk Ugebrevs portefølje har vi aktuelt knap 70 procent af kapitalen i danske aktier, mens vi har en forsikringsafdækning på 20 procent. Så vores reelle nettoeksponering mod aktiemarkedet er for tiden 50 procent af kapitalen.

Det betyder selvfølgelig, at vi i forhold til benchmark indeks taber lidt hastighed i stigende markeder. Aktuelt har det dog været sådan på det seneste, at Porteføljen har klaret sig lige så godt som markedet, fordi de fleste af vores aktier har klaret sig rigtig godt. For den seneste uge har vi haft tre porteføljeaktier med helt fremme i afkastopgørelsen, hvis man kigger på mid- og largecap aktierne.

Ugens vindere og tabere
Hvis man ser bort fra de små aktier, herunder First North-aktier, hvor der ikke skal meget omsætning til at flytte kursen markant, så var der nogle få store aktievindere. I denne gruppe ligger blandt andet ISS, Pandora. Harboes, Nilfisk, The Drilling Company og NKT, samt en stribe banker.

For de fleste plussers vedkommende er der tale om særlig aktiehistorier: Eksempelvis meddelte ISS i ugen, at den har fået afviklet en aftale med forsvaret på tre mia. kr. som angiveligt var underskudsgivende. For både ISS og Pandora blev der i ugen givet tekniske købssignaler. Og der er tilsyneladende store forventninger til, at Pandoras ledelse i 2. kvartalsregnskabet kan fortælle mere positivt nyt om genopretning af de svageste markeder, herunder Kina.

Seneste indlæg

11/03/2023
Langers Skarpe – Bankstress rammer aktiemarkederne med en forhammer
Hidtil har der ikke været store negative effekter på de finansielle virksomheder af de stigende obligationsrenter. Men det skete i den grad torsdag og …
04/03/2023
Langers Skarpe – Har jeg fuldstændig fejllæst markedet?
Svaret på dette lidt selvdestruerende spørgsmål er: ja, i hvert fald siden jeg skrev min aktiekommentar for en uge siden. Med de stigende renter …
25/02/2023
Langers Skarpe – Så kom inflationsfrygten for alvor tilbage
Vi skrev allerede for en uge siden på denne plads, at aktiemarkederne igen var på vej mod mere turbulente tider. Inflationen tikker uden tvivl …
18/02/2023
Langers Skarpe – Finansmarkederne på vej ud i ny turbulens
Signalerne, der har styret finansmarkederne de seneste måneder, er nu under hastig forandring. Konsensus har været, at inflationen var på vej ned, og at …
11/02/2023
Langers Skarpe – Risikoindikatorer skifter fra grønt til gult
Aktiemarkederne er tydeligvis udmattede efter en hæsblæsende januar med solide kursstig­ninger. I første omgang opfatter vi det kun som gevinsthjemtagning hos de investorer, som …
04/02/2023
Langers Skarpe – Efter aktiefest: Maven siger sælg, hovedet siger behold
Januar sluttede med en buldrende aktiefest for cykliske aktier og vækstaktier, især tech. Med de seneste meldinger fra centralbankerne ligger det fast, at der …