Svaret på dette lidt selvdestruerende spørgsmål er: ja, i hvert fald siden jeg skrev min aktiekommentar for en uge siden. Med de stigende renter og inflationsforventninger var det ellers helt oplagt, at der ville opstå et fornyet pres på aktiemarkederne.
Faktum er, at obligationsrenterne tordner op. Det samme gør markedets forventninger til flere renteforhøjelser fra centralbankerne. Så både lærebøgerne og de fremmeste internationale eksperter siger, at makroøkonomien før eller siden bliver kastet ud i en recession – og måske en hård én af slagsen.
Et sted er kæden altså hoppet af hos mig: Ja, det kan godt være, at vi får en recession. Men det har vi alle sammen altså bare troet mindst det seneste halve år. Og alligevel klarer samfundsøkonomierne sig nogenlunde ok.
De seneste tillidsindikatorer viser en vis soliditet og stabilitet. Så på den korte bane er der næppe risiko for en stor økonomisk nedtur. Mit bedste bud er, at ”markedet” netop nu fokuserer på dette budskab: Altså det hele ser lige nu ok ud med den økonomiske aktivitet. Markedet er blevet træt af at vente på den mest forudsigelige recession i årtier – men den kommer altså bare ikke – endnu.
Et synligt bevis på, at ”markedet” nu siger – ja, måske kommer der recession senere, men lige nu fester vi: De fleste aktier, som rammes under en recession, klarer sig fint: Aktierne med høje PE-værdier, tech-papirerne og de dyre healthcare papirer.
På vores hjemmebane er Zealand og Ambu steget syv procent den seneste uge. A.P. Møller-Mærsk er oppe seks procent. Og andre papirer med solide plusser er blandt andet Sydbank, Pandora, NTG, Carlsberg, Vestas og Danske Bank. Især har det overrasket os, hvor godt industriselskaberne har klaret sig. Mens vi fortsat mener, bankaktierne er en no-brainer.
Heldigvis ved vi godt, at markedet ikke altid reagerer rationelt. Fredagens voldsomme kursstigning i Europa, eksempelvis med et spring op på to procent i DAX Future, kan også let være udløst af et stærkt short squeeze. Så det kan godt være, at det hele går lige så hurtigt nedad igen.
Derfor skal omlægninger i en langsigtet aktieportefølje ske i små skridt, da man generelt ikke skal regne med, at man formår at ramme en top eller en bund. Det gør kun de heldige. I Økonomisk Ugebrevs Portefølje (og dermed den børsnoterede investeringsfond ØU Invest Balance) har vi aktuelt et afkast i år på 6,6 procent i forhold til C25-indeks på 5,5 procent.
I porteføljen har vi fortsat 90 procent af kapitalen i danske aktier. Og så har vi i slutningen af denne uge taget to små poster i ETF-papirer, der kan sammenlignes med en forsikring mod kursfald. Vi har investeret i en ETF, der går modsat det tyske DAX indeks, og en anden ETF, der svinger med det amerikanske nervøsitets-indeks VIX. Begge disse papirer blev fredag udsat for mindre kursfald.
Overordnet er vi altså ”med” næsten fuldt ud, men vi har skruet en lille smule ned for risikoen. Vi tror fortsat, at de markant højere renter på et senere tidspunkt vil få aktiemarkedet til at ryste. Vi tror ikke, der skal mange negative signaler til om makroøkonomien, når stemningen vender på aktiemarkedet.
På den helt korte bane holder vi øje med DAX Future i 15.650, en top, som har været testet flere gange i februar. Brud op vil være et nyt købssignal. For amerikanske S&P Future fik vi i denne uge et brud op gennem det vigtige 200 dages glidende gennemsnit, og det er tre procent op til det tidligere toppunkt i januar i 4.170.
Selvom vi i den forgange uge så stærke aktiemarkeder, så maner vi til besindighed. Vi må erkende, at de traditionelle risikoindikatorer, vi følger, igen er skiftet fra gult til grønt. Og det kunne godt indikere, at investorerne er indstillet på at tage endnu mere risiko på bøgerne, end de allerede har.
Fundamentalt ser vi det som risikabelt, og vi vil nok snarere anvende yderligere kursstigninger til at reducere aktierisikoen yderligere end til at tage mere risiko på. Det er selvfølgelig også let at sige, når vi i ØU’s Portefølje allerede har 90 procent aktier.
Vi mener fortsat, man skal jagte special cases, eksempelvis hvor regnskaberne overrasker meget positivt, og hvor det ser bedre ud for de kommende kvartaler end tidligere ventet. Vi har i ØU Finans i denne uge et tema med grundig gennemgang forsikringsselskabernes Q4-regnskaber, og hovedindtrykket er, at det går supergodt for de store forsikringsselskaber:
To af dem henter større synergigevinster på de seneste års opkøb end forventet. De formår at regulere kundernes forsikringspræmier op for at neutralisere øgede inflationsomkostninger, og mere til, uden at de mister særligt mange kunder. Og de får nu markant højere afkast på deres store obligationsbeholdninger end sidste år. Og så måske det allerbedste, i hvert fald for aktionærerne, så ser der ikke ud til at være nævneværdig priskonkurrence mellem de store aktører.
Morten W. Langer