Aktiemarkederne har den seneste uge været præget af et stort skifte i investorernes syn på, hvad der er de afgørende drivkræfter. Indtil for en uge siden var det altafgørende tema den geopolitiske usikkerhed omkring krigen i Ukraine, og risikoen for en hård økonomisk recession.
Men investorernes opfattelse af, hvad der er vigtigt, er skiftet meget hurtigt og markant i den forgangne uge. For det første ligner det mere og mere en konventionel krig, som kommer til at trække ud, og hvor der ikke bliver nogen vindere. Stadig mere peger i retning af, at selve krigen forbliver et rent anliggende for Ukraine og Rusland, i hvert fald når det gælder de direkte militære konfrontationer.
Derfor er det også sandsynligt, at parterne efter en tid med opslidende militære konfrontationer ender ud med en eller anden fredsaftale. Det kunne være en aftale, hvor Ukraine skriver under på, at landet ikke går ind i NATO og EU, men med garantier – hvilket vel vil være et acceptabelt udkomme på den blodige konflikt.
Vi tror, at det er dette scenarie aktiemarkederne nu har som en basisløsning.
Dette har givet et nyt markedsfokus, som nu mest går på den fortsat stigende inflation og et eskalerende behov for at centralbankerne stopper stimulanser og sætter de korte renter op. Der er ingen grund til at tro, at energipriser, råvarepriser og transportpriser falder meget mere. Olieprisen er allerede dykket fra toppen i 130 USD til ca. 109 USD med udsigten til en fremtidige våbenhvile.
Umiddelbart synes prisfaldet på energi ikke logisk, da Europa gerne vil klare sig selv uden russisk gas. Men det kommer ikke til at ske de første mange år. Det kan hverken Europa eller Rusland håndtere. Nu er den afgørende drivkraft på aktiemarkedet, at de korte renter sættes op, samtidig med at inflationen, og erhvervslivets omkostninger tonser i vejret. Det er den direkte opskrift på en økonomisk recession til efteråret. Og det vil aktiemarkederne begynde at indarbejde, snart. 1. kvartalsregnskaberne til april og maj kan for alvor blive en eye opener, hvor omkostningspresset på virksomhederne synliggøres.
Vi kan få nogle niveauskifter undervejs. Eksempelvis vil en fredsaftale udløse et generelt løft på aktiemarkedet. Men det vil sikkert blive anvendt som en salgsmulighed af de professionelle investorer. Med udsigten til stigende korte renter kan bankaktierne igen få et løft, men en modgående drivkraft er udsigten til recession. Vores opfattelse er, at vi de næste 3-12 måneder skal gennem en recession, hvor presset tages ud af arbejdsmarkedet med efterfølgende mere afdæmpede lønstigninger, og hvor den lavere aktivitet presser priserne på olie og råvarer.
Det er umiddelbart meget vanskeligt at se, at de konjunkturfølsomme aktier på den korte bane ikke bliver udsat for pres, og højere obligationsrenter kan også udløse et nyt kurspres på de dyreste techog farma-aktier. Fredag fik de amerikanske tech og biotech-aktier tæsk. Der var også betydelige kursfald i denne uge til Novozymes, Ambu, Coloplast og GN Store Nord.
I Økonomisk Ugebrevs Portefølje vil vi fortsætte med at samle op i små trinvis portioner i de danske superaktier, hvor vi ser et stærkt langsigtet potentiale, og som efter vores vurdering er blevet sat for meget ned. Økonomisk Ugebrevs portefølje, og dermed investeringsfonden Aktieugebrevet Invest, har fortsat en balanceret risiko i forhold til den aktuelle markedssituation.
Vi har 70 procent af kapitalen i danske aktier, og 20 procent af kapitalen i ETF’er baseret på guld, olie, råvarer og short DAX. Groft sagt kan man godt sige, at vi er netto 50 procent eksponeret mod danske aktier, da de valgte ETF’er som hovedregel bevæger sig modsat det generelle aktiemarked.
Porteføljens afkast er for 2022 aktuelt på minus 12,3 procent, og det er bedre end Copenhagen Benchmark på minus 13,4 procent, og C25 indeks på minus 13,3 procent.
Selvom det danske aktiemarked er steget pænt i den forgange uge, har vi stort set holdt forspringet til benchmark. Det skyldes først og fremmest, at vi i porteføljen har flere af de aktier, som har præsteret stærkt i denne uge. Det er ingen hemmelighed, at vi vurderer, at SAS er prissat forkert efter en meget negativ analyse fra Den Norske Bank, som for nogle uger siden sendte SAS-aktien 40 procent ned på få dage. Aktien steg 17 procent i denne uge.
Vores regnskabsanalyse viser, at SAS på den korte bane på ingen måde står overfor livstruende økonomiske problemer, og de næste kvartaler tegner til at give positivt cash flow fra driften på grund af et stærk sommerferiesalg.
Trafiktallene for februar var på ingen måde prangende, men de peger den rigtige vej. Og de internationale trafiktal indikerer en markant vækst i flytrafikken i marts.
Morten W. Langer