De seneste handelsdage har der udfoldet sig et veritabelt aktierally på de vestlige aktiemarkeder. Altså dem, der har holdt åbent. Af en eller anden besynderlig grund var det danske aktiemarked lukket fredag, som det eneste af de nordiske markeder. Dermed har investorerne ikke kunne udnytte fremragende mulighederne for at positionere sig, i forhold til de nye markedssignaler, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Økonomisk Ugebrevs investeringsfond, Aktieugebrevet Invest, ligger rigtig godt til at udnytte de nye muligheder, hvor det særligt er tech, biotech og medtech, som er blevet belønnet med store kursstigninger. Det tyske aktiemarked er steget fire procent torsdag og fredag. Mange af de svenske storaktier steg fredag, efter torsdag som lukkedag, med 5-7 procent.
Så det er næste uundgåeligt, at der kommer en sprudlende dansk aktiefest mandag.
Skal man se på, hvilke sektorer, der særligt er gået frem, drejer det sig om tech, biotech og medtech. Vi har omkring halvdelen af kapitalen placeret i disse sektorer, og vi overvejer at øge yderligere. Som bekendt har vi betydelige poster i Netcompany, GN store Nord, Chemometec, Genmab og Virogates, hvor sidstnævnte står foran en ny vigtig produktlancering i juni.
Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest har et stykke tid positioneret sig til, at der kunne komme et stærkt rebound, og altså det aktierally, som er meget sandsynligt nu. I investeringsfonden, som kan handles via bankernes netbanker, Nordnet og Saxobank kommer også snart på, har vi over den seneste måned samlet op via små trinvis opkøb i nogle af de danske storaktier, som vi mener er blevet alt for billige, og som vi ser et ekstremt stærkt langsigtet potentiale i. Vi har altså positioneret fonden til at levere afkast betydeligt bedre end det generelle aktiemarked over de næste år.
Overordnet er det tekniske billede ekstremt positivt, og vi ser lige nu, at markedet byder på de bedste købsmuligheder i år. Vi forventer kortsigtet en worst case, hvor DAX future tester ned på trendlinjen i 14.000. Brydes dette pejlemærke nedad, kan det være signal om, at den langsigtede nedtrend er genoptaget. Men det ser vi ikke for os på 1-2 måneders sigt.
I det store billede ser vi udviklingen på aktiemarkedet som en tre-trinsraket, hvor det endnu er uafklaret, hvordan tredje trin folder sig ud. Første fase: Da Putins tropper gik ind i Ukraine, fik de finansielle markedet et granatchok, og den øgede usikkerhed fik aktiemarkederne til at styrtdykke. Men allerede efter få uger så det ud til, at der var lagt op til en langvarig konventionel krig, hvor NATO officielt holdt sig ude. Og det fik investorerne til at reducerer risikopræmien, hvilket medførte markante stigende aktiemarkeder.
Anden fase: Derefter vendte fokus tilbage på centralbankernes forventede renteforhøjelser og den markant stigende inflation. Den øgede sandsynlighed for en stormflod af rentestigninger fra den amerikanske centralbank, understøttet af QT i form at øgede obligationssalg, gav grundlag for en ny nedtur på aktiemarkederne.
Det gik mest ud over de dyreste aktier, typisk mindre techselskaber uden overskud, som var pustet voldsomt op i værdiansættelser over de seneste år, med brændsel fra de gratis centralbankpenge. Også andre høj-pe med værdiansættelser på 50-60 gange det forventede overskud blev sat markant ned. Stærke aktier som Amazon og Google har fået skåret 30-40 procent af værdierne. Herhjemme er stærke selskaber som Netcompany og GN Store Nord hårdt også ramt på aktiekursen.
Forklaringen er egentlig ret enkel: Når pengene ikke længere er gratis, og når analytikerne skal sætte højere renter ind i deres DCF-modeller, rammer det aktiepriserne. Men nu begynder billedet at blive en del mere mudret: Inflationsforventningerne nu igen klart faldende, og det har også skabt en forventning om færre renteforhøjelser fra FED. Det er godt for de dyreste aktier, altså tech, biotech og de dyreste farma-aktier, som kan stå foran et markant løft. Vi kan de næste uger komme til at opleve et voldsomt short squeeze, hvor dele af aktiemarkedet stiger meget markant.
Fase tre står vi nu foran: Makroøkonomien begynder nu at bremse op, og forbrugertilliden er allerede stærkt underdrejet. Det vil ramme de børsnoterede selskabers overskud, og der ses allerede indikationer på, at aktieanalytikerne ikke er så optimistiske som tidligere. Umiddelbart udvikler analytikernes forventninger til de næste kvartalers overskud i de børsnoterede selskaber sig fortsat positivt. Men i udvalgte sektorer ses klare svaghedstegn. Blandt andet viser de seneste indsamlede analytikerestimater for de europæiske Stoxx600-selskaber, at der nu sker små nedjusteringer i flere sektoren i de forventede Q2-resultater.
Som det fremgår af tabellen (link- https://ugebrev.dk/flashnews/stoxx600-regnskaber-analytikerne-nedjusterer-deres-overskuds-skoen-for-flere-sektorer-bla/) at der nu sker moderate nedjusteringer i de forventede overskud inden for industri, finans og health care. Det bliver altså vigtigt de kommende måneder at følge de ugentlige justeringer i analytikernes estimater i Stoxx600-selskaberne, hvor de danske C25 selskaber indgår.
Det stor spørgsmålet er, om selskabernes overskud bliver hårdt eller mildt ramt, og det vil igen afhænge af, om vi kastes ud i en recession eller blot ender i en mildere økonomisk afmatning. Indtil videre viser de ledende økonomiske indikatorer fortsat på moderat økonomisk vækst i Q2 for Eurozonen (link-https://www.markiteconomics.com/Public/Home/PressRelease/bc097909c30948a2aa6cdfc7f06a4db5 ) og det samme for USA (link- https://www.markiteconomics.com/Public/Home/PressRelease/b669b93cb25f4270952e1d9a03be464e).
Men det er også klart, at de positive genstart-effekter efter covid-åbninger toner ud, og de stigende forbrugerpriserne kan ikke undgå at ramme privatforbruget negativt. Så det er sandsynligt, at en stribe konjunkturfølsomme sektorer kan blive hårdt ramte i den anden halvdel af året. Men de robuste tech og bigfarma sandsynligvis vil klaret sig relativt eget bedre.
En best case herfra synes at være et scenarie, hvor de allerede faldende inflationsforventninger vil få centralbankerne til at droppe en stor del af de renteforhøjelser, som markedet i dag forventer. Som nævnt er der allerede stærke indikationer i den retning, nemlig at alene forventningerne har løftet både korte og lange renter markant, og at det allerede har sat en bremse på den økonomiske aktivitet og kreditvilkårene (link-https://ugebrev.dk/flashnews/finanshus-de-finansielle-kreditvilkaar-er-allerede-markant-strammet-op/ ).
Færre renteforhøjelser kan muligvis sikre en blødlanding for makroøkonomien, og det vil være et jubelscenarie for aktiemarkederne. Vi skal længere frem, for at kunne sige noget mere sikkert om udfaldet. Men som tingene tegner lige nu er der stor sandsynlighed for et aktierally.
Den næste store test af markedets langsigtede retning kommer ved aflæggelse af Q2-regnskaberne i august og september.