Historien om fortsat galoperende inflation anvendes både af den amerikanske og europæiske centralbank som begrundelse for, at der nu lægges op til en flodbølge af rentestigninger det kommende år. Og højere korte renter sammen med en opbremsning af makroøkonomien er en giftig cocktail, som burde sende aktierne i hullet. Men det sker tilsyneladende ikke: Aktiemarkederne viser overraskende robusthed, og forklaringen er meget oplagt
I den forgangne uge kom ECB, den europæiske centralbank, med en renteforhøjelse på hele 0,75 procent, og der blev varslet flere store renteforhøjelser forude. Markedet forventer 6-7 renteforhøjelser frem mod rentemødet den 14. juni 2023 i den amerikanske centralbank.
Umiddelbart er den generelle markedsopfattelse, at centralbankernes aggressive hug ned på bremsen vil kaste USA’s økonomi, men i hvert fald europæisk samfundsøkonomi ud i en alvorlig recession.
På den baggrund har danske og udenlandske erhvervsmedier på det seneste flydt over med overskrifter om, at vi nu for alvor står foran en ekstrem alvorlig nedtur på aktiemarkederne. Centralbankernes signaler har da heller ikke været til at tage fejl af: De virker meget aggressive i deres retorik om nødvendigheden af fortsatte renteforhøjelser. Men det virker mere som retorik, end ærlige forventninger.
På aktiemarkedet går det slet ikke som forventet. Første signal på, at markedet ikke tror på centralbankernes historiefortælling, kom i forrige uge. Det skete med fremlæggelsen af Beige Book for udsigterne for amerikansk økonomi. Der var en vis erkendelse af, at den økonomiske vækst vil forblive afdæmpet og måske bremse yderligere op. Og det blev midt i rentenervøsiteten modtaget positivt af aktiemarkedet.
I den forgangne satte ECB som bekendt den korte styringsrente op med hele 0,75 procent, hvad der vel ret beset burde have sendt aktierne i hullet. Lige efter meddelelsen var der lidt negativ nervøsitet. Men efterfølgende er både europæiske og amerikanske aktier steget markant.
Markedet har denne gang valgt ikke at følge mantraet ”don’t Fight the FED.” Altså gå ikke imod centralbankens rentesignaler.
Men det er lige præcis, hvad der sker nu. Markedet tror simpelthen ikke på, at centralbankerne vil gennemføre alle de rentestigninger, som de nu indikerer ligger forude. Og det er der flere gode grunde til:
For det første anvender centralbankernes de aggressive renteforventninger til at sparke de aktuelle markedsrenter markant højere op. Og det får i sig selv en hurtig bremseeffekt på økonomien, og det vil igen betyde, at det bliver mere renteretorik end renterealiteter.
For det andet er der nu tydelige signaler på, at inflationsforventningerne igen er på vej markant ned ad bakke. De amerikanske forbrugerpriser (CPI) er steget markant mere end den seneste prisstigningstakt på råvarepriser, som faktisk indikerer en klar opbremsning. Også salgspriserne fra de amerikanske SMV-virksomheder (målt af NFIB) viser, at prisstigningerne nu bremser op.
Konkrete beviser på, at virksomhedernes inputpriser må falde de kommende måneder, er mange. Containerraterne er nu halveret siden toppen for et lille år siden, og udviklingen i ratepriserne har de seneste måneder nærmest været en streg lodret ned. Mærsk-aktien er da også blevet sat markant ned de seneste måneder fra 24.000 på toppen sidste år til aktuelt lige over 16.000, et kursfald på over 30 procent.
Tørlast raterne er faldet over 60 procent siden toppen. Olieprisen ligger aktuelt på 85 USD for en tønde crude oil mod 120 USD i juni, og kobberpriserne er mere end tyve procent nede fra toppen i april. Selv de europæiske naturgaspriser ligger på det laveste niveau i flere måneder.
Alt dette taler for, at den globale økonomi allerede bremser op, og det kan til dels også aflæses i de ledende økonomiske indikatorer. Eksempelvis den seneste PMI for Eurozonen, hvoraf det fremgår, at europæisk økonomi er på vej mod den svageste periode i ni år (hvis man bortser fra pandemi-nedturen). Også den amerikanske servicesektor synes på vej mod negativ vækst.
De seneste tre handelsdage i den forgangne uge har været en fest på aktiemarkederne. Vi tror ikke, at der blot er tale om en short sqeeze denne gang. Storinvestorerne tager igen mere risiko på bøgerne. Men vi ser, at man som investor fortsat skal være meget selektiv. Vi ser fortsat en økonomisk opbremsning, som vil presse de konjunkturfølsomme aktier. Men vi ser også faldende lange renter, som vil understøtte de dyre kvalitetsaktier, herunder bigtech, healthcare og biotech.
Ud over et løft til bankaktierne, i kølvandet på ECB’s renteforhøjelse, var ugens bedste aktier blandt andet Coloplast, ALK, Genmab, NKT, GN Store Nord og Demant. Vi forventer, at denne type aktier også fremad vil vise styrke i forhold til det øvrige marked. Blandt ugens tabere var Mærsk, NTG, Rockwool og Huscompagniet.