Om nogle uger begynder regnskaberne for årets første kvartal at tikke ind, og analytikerne har fortsat de positive briller på. Forårets stigninger i råvarepriser, energipriser, lønninger og propper i logistikkæderne i kølvandet på krigen i Ukraine forventes at prelle af på virksomhedernes overskud. Sådan tegner billedet i hvert fald, hvis man ser på den opdaterede opgørelse over analytikernes forventninger til de europæiske Stoxx600 selskabers regnskaber, som starter med at ramme nyhederne om 2-3 uger.
Det forunderlige er, at analytikerne over den seneste måned blot har fortsat med at opjustere deres overskudsestimater for EPS, altså overskud per aktie. Ved årsskiftet forventede analytikerne en gennemsnitlig overskudsfremgang på 15 procent i årets første kvartal, og siden er denne forventning øget til 21 procent. Særligt forventes stor overskudsvækst indenfor industri, energi og råvarer. Under overfladen er der, ikke overraskende, sket en ændring i analytikernes syn på de enkelte sektorer.
Finansvirksomhederne ventes at komme ud med et lille fald i overskuddet i forhold til samme kvartal sidste år, og teknologiselskaberne ses at levere et overskudsfald på 6 procent. Også de ikke-cykliske forbrugsvirksomheder, fx bryggerier, ventes at levere et mindre overskudsfald, og health care sektorerne ligger uændret, set gennem analytikerbriller, på plus 7 procent ligesom for tre måneder siden.
Men var det ikke for en meget stor forventet overskudsvækst indenfor energi og råvarer havde analytikernes overordnede syn på 1. kvartal faktisk været betydeligt ringere. For de danske selskaber ses solid fremgang i industriselskaberne og en lille positiv udvikling indenfor health care. Kan selskaberne leve op til forventningerne?
Det store spørgsmål bliver, om selskaberne faktisk kan leve op til analytikernes forventninger. Så vi står foran en af mest spændende regnskabssæsoner i et år. Realiteten er nemlig, at på overfladen ser den økonomiske vækst nogenlunde robust ud, men der er kæmpe modvind på motorvejen. Og hvornår rammer den virksomhederne som en forhammer?
Når aktiemarkederne for tiden holder nogenlunde stand skyldes det flere forhold: For det første er der altså relativt positive forventninger til den kommende regnskabssæson. For det andet har markederne den seneste måned oplevet stærkt momentum, dels drevet af et short squeeze, og dels drevet af øget risikotagning i kølvandet på forventning om en fredsaftale i Ukraine snart eller på lidt længere sigt.
Endelig er renterne godt nok markant stigende, men med den høje inflation er realrenten fortsat meget negativ. Og derfor søger investorerne mod aktiver med udsigt til positive realafkast, og det kunne være aktier. Vi ser dog et billede, hvor markedet for tiden reagerer på relativt kortsigtede signaler. Det kan godt være, at markederne på den helt korte bane stiger lidt, blandt andet i kølvandet på gode regnskaber.
Men vi ser stigningerne herfra som en historisk mulighed for at hjemtage eventuelle gevinster på især cykliske aktier, og omlægning til stabile aktier eller afdækning med shortpositioner, guld eller råvarer. Vi ser det som et spørgsmål om tid, før nogle af de mest rentefølsomme og konjunkturfølsomme brancher får store kurstæsk. I hvert fald som rentebilledet ser ud lige nu.
Vi har på det seneste set, at rentespændet mellem 2-årige og 10-årige amerikanske stater er indsnævret til nul. I en omfattende analyse af det historiske billede, som vi bringer et uddrag af på ugebrev.dk, er konklusionen, at det næsten altid ender med en recession efter en ny rentestigningscyklus sammen med en invers rentekurve. Spørgsmålet er ikke, om recessionen kommer, men hvornår det sker.
I gennemsnit går der 23 måneder fra første renteforhøjelse til recessionen indtræffer, og det betyder, at vi måske skal godt ind i næste år, før den økonomiske nedtur for alvor er en realitet. Vi bemærker også, at den seneste erhvervstillid fra de amerikanske indkøbschefer i ISM viser en hård opbremsning i ordreindgangen, men en eksplosiv stigning i indkøbspriserne.
Fortsætter denne udvikling kan recessionen være tættere på end vi lige regner med. I Økonomisk Ugebrevs Portefølje, og dermed investeringsfonden Aktieugebrevet Invest, ligger vi aktuelt en snip efter benchmark på minus 7 procent. Vi har fortsat en balanceret risiko med 70 procent danske aktier, som er delvist afdækket med 30 procent placeret i ETF’er i guld, råvarer og olie. Morten W. Langer