Langers Skarpe: Overraskende styrke i markedet. Måske var det bunden

mandag 16. maj 2022 kl. 9:59
af Aktieugebrevet Invest

Vi skrev allerede for en uge siden på denne plads, at vi efter de seneste massive kursfald ser rigtig gode købsmuligheder i flere stærke danske aktier. Men det er ikke sådan, at vi blot begynder at købe ind i de aktier, som er faldet mest i kurs. Vi er til gengæld begyndt at købe meget selektivt ind i nogle af de store danske aktier, som fundamentalt er meget stærke, som er mindre konjunkturfølsomme, og som sikkert vil fortsætte deres vækstrejse, på trods af vigende økonomisk vækst, og måske en recession. Vi har allerede givet to eksempler på aktier, som vi mener ligger i denne kategori.

Nemlig Netcompany og DSV, hvor den sidstnævnte godt nok er konjunkturfølsom, men hvor vi alligevel forventer en stærk performance. Begge selskaber har også netop leveret 1. kvartalsregnskaber, som efter vores vurdering er overbevisende. Et eksempel på en stor dansk aktie, som vi ikke kunne drømme om at købe nu, er Ambu. En stribe advarselssignaler har blinket i flere måneder. Blandt andet har shortfondene løbende øget deres positioner. Og værdiansættelsen er efter 75 procents fald siden maj sidste år forsat kanonhøj. Aktien handles til ca. 60 gange det forventede overskud næste år. Så der har været masser af advarsler. Og det er bestemt ikke blevet bedre af, at ledelsen nedjusterede årsforventningen i det netop aflagte regnskab. De seneste dage har generelt været positive, ikke mindst fredag, hvor det danske aktiemarked var lukket.

ANNONCE: TJEK DEN BØRSNOTEREDE INVESTERINGSFOND AKTIEUGEBREVET INVEST, DER FØLGER ØKONOMISK UGEBREVS PORTEFØLJE

På anden dag steg det amerikanske techindeks Nasdaq med 4 procent, hvilket betyder et løft på ca. 7 procent på to dage. Forklaringen er meget enkel. Der har de seneste 3-4 dage været en tendens til, at de lange obligationsrenter har været faldende, og det samme har været tilfældet for inflationsforventningerne. Endelig er markedets forventning til rentestigninger fra den amerikanske centralbank mere afdæmpede nu end for blot et par uger siden. Netop udsigten til stigende renter har været gift for de dyreste tech-, biotech- og farmaaktier, også de selskaber, der tjener mange penge, og som er solide vækstcases. Det er dem vi har kig på nu. I mange tilfælde er aktiekurserne dykket 30-50 procent. Og det har fået værdiansættelserne ned på et leje, hvor vi tør begynde at være med. Derfor har vi opkøbt små trinvis portioner i flere af disse aktier.

De faldende lange renter skyldes ikke mindst en stadig mere stålsat forventning om, at de vestlige økonomier er på vej mod en recession næste år, måske før. Bekræftes dette billede, vil de lange renter falde endnu mere. Og måske vil centralbankerne ikke behøve at sætte de korte renter ligeså meget op som tidligere forventet. De korte markedsrenter er allerede steget, og derfor virker bremseeffekterne allerede. Bider dette scenarie sig fast, vil de konjunkturfølsomme aktier få flere tæsk. Og blandt dem bankerne, som både vil blive ramt af lavere aktivitet i samfundet og måske mindre stigninger i de korte renter. Med dette scenarie ser vi en sektorrotation af kapitalen over i de solide tech-, biotech- og farmaaktier. Det vil forstærke opfattelsen af, at der er gode investeringsmuligheder her.

Det er endnu for tidligt at sige, at aktiemarkederne har ramt den endelige bund. Vi forventer, at markedsudviklingen herfra bliver præget af meget selektive drivkræfter, hvor de mest konjunkturfølsomme aktier bliver sat meget mere ned, mens de mest lønsomme tech-, biotech- og farmaaktier vil holde stand herfra eller stige stille og roligt med nogle bump undervejs. Med den store vægt af farma og biotek i det danske large cap indeks, forventer vi, at det brede danske aktieindeks vil klare sig bedre end de fleste udenlandske indeks. Vi forventer også, at Nasdaq 100 indeks vil klare sig godt herfra, mens de mindre ulønsomme techaktier kan blive sat endnu længere ned.

Vi bemærker, at en mindre dansk investeringsfond med fokus på innovative tech selskaber i en tidlig vækstfase nu ligger 65 procent under startpunktet medio sidste år. Det viser for det første, at centralbankstimulanserne skabte en veritabel aktieboble, og for det andet at risikovilligheden – og dermed værdiansættelserne – nu er ved at komme ned på jorden igen. At det har været et vanskeligt investeringsmarked på det seneste, fremgår også af, at der stort set ikke har været nogen heller. I Økonomisk Ugebrevs portefølje, og dermed den børsnoterede investeringsfond Aktieugebrevet Invest, har vi en mindre del af kapitalen i ETF’er baseret på guld. Og det har bestemt ikke været den safe heaven, vi havde forventet. Fondens afkast er dog fortsat hæderligt, med et aktuelt afkast på 3 procentpoint bedre end C25-indeks.

Seneste indlæg

11/03/2023
Langers Skarpe – Bankstress rammer aktiemarkederne med en forhammer
Hidtil har der ikke været store negative effekter på de finansielle virksomheder af de stigende obligationsrenter. Men det skete i den grad torsdag og …
04/03/2023
Langers Skarpe – Har jeg fuldstændig fejllæst markedet?
Svaret på dette lidt selvdestruerende spørgsmål er: ja, i hvert fald siden jeg skrev min aktiekommentar for en uge siden. Med de stigende renter …
25/02/2023
Langers Skarpe – Så kom inflationsfrygten for alvor tilbage
Vi skrev allerede for en uge siden på denne plads, at aktiemarkederne igen var på vej mod mere turbulente tider. Inflationen tikker uden tvivl …
18/02/2023
Langers Skarpe – Finansmarkederne på vej ud i ny turbulens
Signalerne, der har styret finansmarkederne de seneste måneder, er nu under hastig forandring. Konsensus har været, at inflationen var på vej ned, og at …
11/02/2023
Langers Skarpe – Risikoindikatorer skifter fra grønt til gult
Aktiemarkederne er tydeligvis udmattede efter en hæsblæsende januar med solide kursstig­ninger. I første omgang opfatter vi det kun som gevinsthjemtagning hos de investorer, som …
04/02/2023
Langers Skarpe – Efter aktiefest: Maven siger sælg, hovedet siger behold
Januar sluttede med en buldrende aktiefest for cykliske aktier og vækstaktier, især tech. Med de seneste meldinger fra centralbankerne ligger det fast, at der …