Efter de seneste meldinger fra den amerikanske centralbank, som indikerer mange flere renteforhøjelser forude, er aktiemarkederne fortsat opad. Eneste logiske forklaring er, at ”markedet” ser forbi det næste halve års renteforhøjelser eller slet ikke tror på dem. Vigtige risikoindikatorer er nu på det mest attraktive niveau i flere år.
Umiddelbart kan det også være et mix af to forklaringer: For det første viser amerikansk økonomi fortsat robusthed med en forventet BNP-vækst på omkring 3-4 pct. i årets sidste kvartal. Med andre ord holder USA’s økonomi sig i ganske god stand. Den amerikanske centralbanks mange renteforhøjelser har på ingen måde kastet økonomen ud i en hård recession.
At der nu er ved at komme en ny optimisme omkring den økonomiske udvikling, understøttes af, at det på det seneste især er de konjunkturfølsomme aktiesektorer, der har klaret det godt. Over de seneste uger har flere danske transport- og industriaktier klaret sig rigtig godt, bl.a. Torm og Norden, og fredag var der store plusser til FLSmidth og Pandora.
For det andet er der nu tydelige tegn på en vis opbremsning i USA’s økonomi. Ikke en hård opbremsning, men nok til at tage toppen af inflationspresset. Eksempelvis kom der fredag data, der viste en let stigende arbejdsløshed i USA. Og erhvervstillidsmålingen fra S&P Global viser også klare tegn på, at amerikansk økonomi bremser op. I den seneste måling dykkede industriens ordreindgang til det laveste i maj 2020, og det vil helt sikkert tage toppen af presset på arbejdsmarkedet og inflationen.
Med andre ord er der grund til at tro, at ”markedet” kigger forbi centralbankchef Powells aktuelle renteretorik, som er baseret på aktuelle nøgletal, hvorimod markedet kigger længere frem.
Næste afgørende pejlemærke bliver den 10. november, hvor der kommer ekstremt vigtige nøgletal for amerikanske forbrugerpriser (CPI). Her venter markedet nu en core inflation for oktober på 6,5 pct. i forhold til en stigning i forbrugerpriserne på 6,6 pct. i sidste måned.
Kommer dette nøgletal til at skuffe fælt, er der lagt op til en stejl nedtur på aktiemarkedet, afhængigt af de enkelte komponenter under CPI tallet.
Vores forventning er, at tallet kommer bedre ud end ventet, blandt andet fordi delkomponenten for boligomkostninger (shelter) er steget meget de seneste måneder, hvor andre mere aktuelle data for shelter har vist en klar opbremsning.
Grundlæggende tegner der sig altså positive udsigter for aktierne de næste måneder.
Den positive grundholdning i markedet afspejler sig i en stribe risikoindikatorer, som viser, at de store investorer nu for alvor er begyndt at tage mere risiko på deres bøger.
Krakindikatoren Skew viser den laveste sandsynlighed for et aktiekrak i flere år. Risikoindikatoren for usikre erhvervsobligationer, iTraxx, er netop skiftet til en stigende trend for øget risikovillighed, efter fald siden starten af 2022. Endelig er VVIX, som måler volatiliteten på nervøsitetsindeks VIX, nu på det laveste niveau i tre år.
Grundlæggende er der tale om ekstremt stærke og overbevisende signaler, som sandsynliggør at der nu er en tro på markant stigende aktiemarkeder de kommende måneder.
Hos de private investorer er der dog fortsat stor tilbageholdenhed med at gå tilbage i aktier. Det passer godt med det historiske billede, hvor hovedparten af de private investorer kommer alt for sent ind og alt for sent ud. De køber altså efter, aktiemarkedet har taget den største stigning efter en dyb nedtur. Men det er også lige efter den egentlige bund, at det går hurtigt opad.
Bemærk også, at de flest aktiemarkeder nu er steget 10-12 pct. siden bunden i september, og det toneangivende tyske DAX indeks er nu brudt op gennem den faldende trendlinje, som har defineret den europæiske aktienedtur siden starten af året. Også på baggrund af de ekstremt positive risikoindikatorer finder vi det overvejende sandsynligt, at vi står foran nogle positive måneder.
Det er dog ikke sådan, at vi ikke ser potentielle risici forude. Dem er der masser af. Vi vil derfor nøje følge de vigtigste signaler fremad, og da verden ændrer sig hele tiden, kan det vel være, at vi også tager de positive briller af igen på et tidspunkt.
De potentielle risici er: Alligevel fortsat stigende inflation, værre end forventede 4. kvartalsregnskaber næste år, og at den økonomiske opbremsning udvikler sig til en hård recession.
I Økonomisk Ugebrevs portefølje, og dermed investeringsfonden ØU Invest Balance, følger vi fortsat nogenlunde benchmark med et aktuelt afkast på minus 21 pct. Vi er aktuelt fuldt investeret i danske aktier, men vi vil den kommende tid nøje overveje, om vi dels skal hjemtage kortsigtede gevinster i nogle af de aktier, som er kørt meget hurtigt op, og også om vi skal omlægge til flere billige risikoaktier.
Morten W. Langer
Prøv Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail. Første måned 1 kr.