Det har godt nok været nogle hårde dage på de vestlige aktiemarkeder. Først kom den europæiske centralbanks fordame Lagarde med en rentemelding, som tog markeder med bukserne nede. Hen over sommeren er der nu lagt op til to gange en halv procent i renteforhøjelser. Det havde markedet ikke ventet. Fredag kom der så forbrugerpriser (CPI) fra USA, som viste, at inflationen fortsat buldrer derud af. Automatreaktionen var store hug til aktiemarkederne.
De to ledende amerikanske aktieindeks, S&P 500 og Nasdaq Composite, tester nu bunden fra medio maj, som var det foreløbige laveste i år. Den ledende tyske aktiefuture er stadig langt fra marts-bunden, men der er også et godt stykke ned den højere bund medio maj. Lige nu ser inflationen altså grim ud. Men vil det fortsætte sådan? Det er det store spørgsmål. Allerede i april viste det amerikanske CPI en moderat inflation på 0,3 procent efter 1,2 procent i marts.
Faldet i prisudviklingen på privatforbruget blev stort set alene dæmpet af et fald i energipriserne på 2,7 procent i marts. I maj steg CPI så igen til 1,0 procent. Efter den seneste måneds fornyede prisstigninger på olie og gas, burde det ikke være den store overraskelse, at CPI-tallene ville stige igen. Komponenten i CPI for energipriserne steg markant igen i maj, med 3,8 procent. Og da energi vægter over 8 procent i det samlede CPI, var nettoeffekten på månedens forbrugerpriser over 0,3 procentpoint, hvor effekten måneden før var minus 0,2 procentpoint. Altså en samlet difference på 0,5 procentpoint.
Alene energipriser driver inflationen op: Bundlinjen er, at stigningen på CPI i maj på i alt 0,7 procentpoint i forhold til måneden før, næsten alene kan forklares med energipriserne. Men aktiemarkedet gik i nærmest panisk salgsmode, baseret på stigende energipriser, som var mere eller mindre velkendte. Det store spørgsmål er nu, hvordan energipriserne vil bevæge sig fremadrettet? Grundlæggende vil opbremsningen i de vestlige økonomier, som tydeligvis er på vej, lægge en dæmper på energiefterspørgslen. Der er altså grund til at tro, at efterspørgslen vil falde. Usikkerheden er større på udbudssiden, hvor vi ikke ved, hvad der sker med krigen i Ukraine, og om der bliver lukket for den russiske gas.
Vores basisscenarie er, at alene markedsforventningerne om kommende centralbankrentestigninger allerede har haft stor opbremsningseffekt. Det ses tydeligt i de ledende indikatorer for økonomi, erhverv og forbrugertillid, at væksten nu er toppet, og både flaskehalse og vigende privatforbrug er ved at påvirke samfundsøkonomien. Blandt andet Atlanta Feds BNP-indikator bevæger sig mod nulvækst, og Citigroups Economic Surprise indeks peger markant nedad. Fragtraterne på tørlast, og priser på blandt andet kobber og landbrugsråvarer er også vigende. Samlet indikerer det, at inflationen snart bremser op, og det må også ventes at ændre renteforventningerne.
Inflationsforventning på vej ned: I den sammenhæng er det værd at bemærke, at den femårige amerikanske inflationsforventning nu igen er på vej ned efter en stigning de seneste uger. Men inflationsforventningen er et godt stykke lavere end de 2,7 procent den 21. april mod nu 2,4 procent. Efter de dramatiske kursfald torsdag og fredag står aktiemarkederne ved nogle centrale pejlemærker. Som det fremgår af grafikken er den styrende tyske aktiefuture lige netop brudt ned under den faldende trendlinje, som har ført DAX Future ned de seneste måneder. Men slutkursen fredag aften ligger også over den kortsigtede stigende trendlinje.
Vi forventer, at der er et spørgsmål om kort tid, før markedet vender opad. Men vi kan ikke udelukke, at markedsstemningen lige nu er så negativ, at der kommer yderligere kursfald de næste uger. Vi ser dette som købsmuligheder i nogle af de stærke danske aktier, som nu synes billige på lang sigt.
SAS:En af ugens store kursbevægelser ramte SAS, efter den svenske regering udmeldte, at den ikke vil komme med flere penge, og overenskomstforhandlingerne med piloterne er gået i hårdknude. Nedturen blev vendt fredag, da den danske regering meddelte, at den vil holde hånden under SAS, og det synes oplagt, da baggrunden er, at SAS i den grad er med til at sikre Københavns Lufthavn som et nordisk hub med tusindvis af arbejdspladser. Vi har flere gange tidligere skrevet, at der foregår et underligt spil omkring SAS, hvor ledelsen igen har tordnet ud om, at selskabet er overlevelsestruet, og historien er ukritisk blevet videreformidlet af de fleste danske medier. Faktum er, at det seneste regnskab viser stort set balance på driften, før afskrivninger, og det er endda med store negative valutapåvirkninger og tårnhøje flybrændstofpriser. Samtidig er selskabets likviditet blevet styrket til 8,5 mia. SEK, så pengekassen løber ikke tør lige foreløbig. Den virkelige dealbreaker for SAS bliver, om pilotstrejken bliver ført ud i livet.