Langers Skarpe. Sådan er vores købsstrategi. Nu kommer de gode købsmuligheder

søndag 08. maj 2022 kl. 11:31
af Aktieugebrevet Invest
Langers Skarpe: Nu kommer de gode købsmuligheder
I den seneste udgave af denne analyse påpegede jeg, at det ville være rettidig omhu at skrue lidt ned for aktierisikoen. Også selvom man er langsigtet investor, der helst bare vil holde alle papirerne. I den forgangne uge gennemlevede aktiemarkederne den største turbulens i år, næstefter Ruslands angreb på Ukraine. Det amerikanske techindeks, Nasdaq Composite, er faldet under den tidligere bund i marts. Det samme er sket for det amerikanske biotek-indeks, der fredag dykkede til et nyt bundniveau.
Også en stribe af de stærkeste danske superaktier blev sat markant ned i pris, blandt andet Genmab, ChemoMetec og Netcompany. Kursfaldene skyldes ikke, at disse selskaber lige pludselig er blevet ringere, end de var i starten af ugen. Det skyldes ene og alene, at de store investorer nu inddiskonterer yderligere rentestigninger i kølvandet på stigende inflation. Ugens aktiemarked var det mest svingende, vi har set længe. Efter rentemødet i den amerikanske centralbank steg aktierne markant, fordi Powell udmeldte, at der ikke ville blive brug for enkeltstående renteforhøjelser på 0,75 procent på de kommende møder, som markedet har forventet.
Dagen efter blev hele opturen sat over styr, og mere til, med nye kursfald. Forklaringen er den enkle, at markedet for det første ikke tror på den amerikanske centralbankchef, og for det andet kan for langsomme renteforhøjelser også betyde, at inflationen kommer endnu mere ud af kontrol. Og det kan potentielt være endnu værre. Vores overordnede syn på markedet Vi forventer, at den økonomiske afmatning nu nærmer sig, fordi de stigende priser vil lægge en dæmper på privatforbruget, og fordi erhvervslivet vil skrue markant ned for nyinvesteringer på grund af de eskalerende makroøkonomiske usikkerheder.
Så de konjunkturfølsomme aktier tror vi, at man skal holde sig fra, herunder industri og banker. Pandora-aktien blev i denne uge ramt hårdt på trods af et meget stærkt regnskab for 1. kvartal. Forklaringen er nervøsitet for, at forbrugerne svigter som købere, når pengene begynder at svinde på grund af stigende priser på fødevarer, opvarmning, transport og meget andet. Så bliver der færre penge til smykkeindkøb. Lidt længere henne ad vejen forventer vi også, at transportvirksomheder bliver påvirket negativt, især efter propperne i logistikkæderne begynder at aftage. Generelt har transportvirksomhederne dog hidtil klaret sig godt, ikke mindst Mærsk og de andre rederier, mens DSV har fået kæmpe kurshug.
Vores kortsigtede positioneringer i Økonomisk Ugebrev vil fokusere på følgende omlægninger: Vi ser fremragende muligheder for at supplere op i nogle af de stærke medtech, farma og tech aktier, som har fået store tæsk. Ikke fordi de er særligt konjunkturfølsomme, men fordi analytikere justerer på deres diskonteringsrenter i DCF-modellerne. Vi ser altså supergode købsmuligheder i flere af disse aktier på vej nedad bakke.
Vi ved godt, at man aldrig lige rammer bunden. Men vi vil her forfølge vores strategi om små trinvise opkøb på vej ned. Nogle gange skal man altså opfatte kursfald som noget positivt, på den måde, at man kan komme billigere ind i nogle stærke langsigtede aktier. Et eksempel er ChemoMetec. Og der er flere andre af den slags langsigtede superkøb. Men husk. Det er en risikabel strategi, som skal håndteres meget selektivt.
I Økonomisk Ugebrevs Portefølje, og dermed i den børsnoterede investeringsfond Aktieugebrevet Invest, har vi længe forberedt os på, at den generelle aktienedtur kunne fortsætte i længere tid. Vi har fortsat 35 procent af kapitalen placeret i ETF’er, baseret på olie, guld, råvarer, landbrug og shortede indeks. Disse poster har de seneste uger ligget fladt til mindre kursstigninger. Så vi har altså haft en tredjedel af kapitalen placeret i ’banken’ uden de store risici.
Vi begynder nu så småt at aktivere denne reserve ved at indkøbe små poster i store danske aktier, som vi finder langsigtet attraktive, og som kun i begrænset omfang vil blive ramt af en kommende lavkonjunktur eller en egentlig recession. Vi bemærker, at de store amerikanske techaktier efter de seneste kursfald nu har nået værdiansættelser, som nærmest er rimelige. Aktierne på Nasdaq startede den seneste bobletendens i 2016 med en gennemsnitlig værdiansættelse i forhold til salget, altså P/S, på 6. Efter at P/S toppede for godt et halvt år siden på knap 17, er P/S igen nede på 6, og i forhold til det historiske gennemsnit er vi altså tæt på en normalitet. Med andre ord kan tech og biotech være tæt på bunden. Det er dog fortsat tre gange mere end det øvrige aktiemarked, excl. tech, hvor P/S gennemsnitligt er 2.

Seneste indlæg

11/03/2023
Langers Skarpe – Bankstress rammer aktiemarkederne med en forhammer
Hidtil har der ikke været store negative effekter på de finansielle virksomheder af de stigende obligationsrenter. Men det skete i den grad torsdag og …
04/03/2023
Langers Skarpe – Har jeg fuldstændig fejllæst markedet?
Svaret på dette lidt selvdestruerende spørgsmål er: ja, i hvert fald siden jeg skrev min aktiekommentar for en uge siden. Med de stigende renter …
25/02/2023
Langers Skarpe – Så kom inflationsfrygten for alvor tilbage
Vi skrev allerede for en uge siden på denne plads, at aktiemarkederne igen var på vej mod mere turbulente tider. Inflationen tikker uden tvivl …
18/02/2023
Langers Skarpe – Finansmarkederne på vej ud i ny turbulens
Signalerne, der har styret finansmarkederne de seneste måneder, er nu under hastig forandring. Konsensus har været, at inflationen var på vej ned, og at …
11/02/2023
Langers Skarpe – Risikoindikatorer skifter fra grønt til gult
Aktiemarkederne er tydeligvis udmattede efter en hæsblæsende januar med solide kursstig­ninger. I første omgang opfatter vi det kun som gevinsthjemtagning hos de investorer, som …
04/02/2023
Langers Skarpe – Efter aktiefest: Maven siger sælg, hovedet siger behold
Januar sluttede med en buldrende aktiefest for cykliske aktier og vækstaktier, især tech. Med de seneste meldinger fra centralbankerne ligger det fast, at der …