Markedet er som bekendt altid for ud for den virkelighed, vi kan se med det blotte øje. Og det er nok også derfor, at aktiemarkederne holder stand, efter et solidt comeback de seneste uger.
Obligationsrenterne er så småt begyndt af falde igen, og især den 30-årige amerikanske obligationsrente har taget et gevaldigt dyk nedad, fra 2,15 procent til 1,93 procent.
Umiddelbart underligt, når inflationen ser ud til at fortsætte opad. Men en oplagt forklaring kan være følgende: Nøgletallene fra USA viser en klar opbremsning i den økonomiske vækst. Atlanta FED’s BNP-indikator endte med en estimeret vækst i 3. kvartal på kun 0,5 procent, altså tæt på stagnation, især på grund af flaskehalse, højere energi- og råvarepriser og komponentmangel.
På den anden side viser de seneste målinger for erhvervstilliden fra Markit fortsat en solid udvikling, og Citigroups Economic Surprise index viser også ny positiv stabilisering. Med andre ord synes risikoen for en egentlig recession at være aftaget, men væksten bliver lavere end i årets første og andet kvartal.
Netop udsigten til mere moderat økonomisk vækst fremad kan være et signal om, at råvarepriserne og logistikproblemerne snart kan være på retur. Eksempelvis er kobberpriserne de seneste uger trukket knap 10 procent nedad, de globale containerrater viser klare tegn på en langsigtet top, tørlastraterne i Baltic Dry Bulk indeks er faldet næsten 30 procent de seneste tre uger, og de amerikanske stålpriser ser ud til at være toppet. Og den amerikanske break even inflationsforventning viser også tegn på en top.
Alle disse signaler er foreløbige indikationer, og der er ikke basis for håndhaste konklusioner. Men hvis inflationspresset viser sig at være aftagende, vil centralbankerne ikke være tvunget til at sætte de korte renter op. De har netop til formål at hæmme inflationen. Det underlige er, at aktiemarkederne aktuelt spiller på denne hest, nemlig at centralbankerne alligevel ikke strammer så meget.
Men rentemarkederne har et andet syn på sagerne: De forventer fortsat markante forhøjelser af de korte renter de kommende år og måske også for meget. For hvis højere kortere renter for alvor bremser den økonomiske vækst vil det også hæmme inflationen. Og det er nok også derfor, at de lange obligationsrenter er begyndt at falde tilbage.
Grundlæggende ser vi for tiden et lidt rundforvirret marked, hvor der er stor usikkerhed om retningen herfra. Der er som sædvanlig stærke kræfter, der trækker i hver sin retning.
Handelsmønsteret på det danske aktiemarked var også mudret, men her er vinderne:
Uden for large cap universet kan man som bekendt se, hvilke finanshuse, der har handlet aktier, og hvad de har købt og solgt. Ugens største nettokøber var Bank of America med et stor nettokøb på 46 mio. kr. Herefter var de største nettokøbere danske banker, typisk private investorer. Men den amerikanske bank købte stort ind i fire aktier, nemlig SAS, Torm, Chemometec og NTG.
Største nettosælgere var i ugen Morgan Stanley og JP Morgen: De solgte mest ud af Norden, Torm, cBrain. Men de købte til gengæld op i SAS, NTG og NKT.
Bundlinjen er, at festen på aktiemarkederne måske alligevel kan fortsætte en rum tid endnu. Baseret på en cocktail af lave renter (centralbankerne har endnu ikke sat de korte renter op!), moderat økonomisk vækst og TINA – There Is No Alternative til aktier.
Ugens vindere og tabere: Netop faldet i de lange obligationsrenter har også givet ny luft til de dyreste bigtech og farma aktier. På vores hjemmebane har blandt andet Chr. Hansen, ChemoMetec (efter en opjustering) og Demant klaret sig pænt den seneste uge. Også flere lokalbanker gik pænt fremad, men især dem, der kan være i spil omkring det igangværende konsolideringsspil i banksektoren, blandt andet Nordfyns Bank, Møns Bank, Fynske Bank og Totalbanken.
Efter det større kursfald i starten af ugen supplerede vi i Porteføljen op i SAS: Det kom frem, at der er stor risiko for en strejke, når især piloterne snart skal til at forhandle en ny aftale, hvor SAS lægger op til yderligere outsourcing af pilotopgaven til andre destinationer med lavere lønninger. Vi vurderer, at der nu er indarbejdet en stor risikopræmie, som afspejler at tingene i en periode kører af sporet.
Vigtigt er det at bemærke, at flytrafikken nu for alvor er på vej tilbage, at SAS i seneste kvartal var kontant-positive på selve driften efter markant reducerede omkostninger. Kontantbeholdningen er 4,4 mia. SEK, det samme som i starten af kvartalet. De store udenlandske finanshuse er samtidig tilbage som store nettokøbere i SAS-aktien efter det store kursfald, og fredag kom der et lille kursplus i et ellers negativt marked. Eksempelvis kursudviklingen i Norwegian og Finnair har været solid positiv den seneste uge.