Langers Skarpe: Undgå de dyreste danske superaktier

lørdag 04. december 2021 kl. 15:07
af Aktieugebrevet Invest

Sidste fredag tog alverdens aktiemarkeder en gevaldig nedtur baseret på erkendelsen af den nye virus variant, Omicron. Aktiemarkedets første reaktion på den nye usikkerhed og nervøsitet var ikke overraskende. Men i dag, en uge efter, er vi lidt klogere.

Potentielt kunne det være en endnu mere smitsom variant, og den kunne give alvorligere symptomer på mennesker, eksempelvis ved, at vaccinerne ikke virkede på den nye variant med angiveligt over 30 mutationer i sig. Her, en uge efter, er vi lidt klogere. Ja, den smitter efter alt at dømme langt mere end Delta varianten, og vi undgår næppe, at den bliver dominerende, også i Danmark. EU vurderer, at halvdelen af alle nye smittede om seks måneder er Omicron.

Men indtil videre tyder alt på, at symptomerne er langt mildere end Delta. Og det kan faktisk vise sig at være en fantastisk kombination. Fordi hvis Omicron overtager Delta, så kan resultatet blive langt færre alvorligt syge, og endnu færre sygehusindlæggelser. Det er endnu for tidligt med en skråsikker konklusion, men det trækker den vej. Se blandt andet denne analyse.

Risikosignaler er kommet ned på jorden igen I vores investeringsstrategi er det også dette scenarie, vi arbejder ud fra, da det lige nu virker mest sandsynligt. Det understøttes også af, at risikosignalerne er kommet ned på jorden igen, blandt andet iTraxx, der afspejler de professionelle investorers pris for en forsikring på erhvervsobligationer. Samtidig er forventningerne til en amerikansk renteforhøjelse til foråret eller til forsommeren, helt tilbage på niveau før sidste fredag.

Rentemarkedet indikerer 80 procent sandsynlighed for en eller to renteforhøjelser frem mod juni 2022. Altså ikke nogen hård nedlukning af samfundene. Umiddelbart må det også være et plus, at olieprisen på det seneste er faldet over 20 procent, da det kan tage toppen af inflationsforventningerne. Samtidig ligger det ikke i kortene ud fra de politiske udmeldinger, at samfundene i Europa og USA lukker hårdt ned, ligesom sidste forår. Derfor er der ud fra dette makroøkonomiske billede ikke de store risici.

Oveni kommer så, at analytikerne har en stålsat tro på, at selskaberne i det europæiske Stoxx600 indeks kommer ud af 4. kvartal med fremragende resultater. Samlet forventer de overskudsvækst på 52 procent i forhold til 4. kvartal sidste år. Særlig stor fremgang venter analytikerne indenfor finans, industri og teknologi. Så heller ikke her er der umiddelbare advarselssignaler, i hvert fald på overfladen.

Opsigtsvækkende signaler på aktiemarkedet

Hvis man ser på markedets egne signaler, så tyder meget på, at der er ved at ske store forandringer. De allerdyreste aktier med meget høje værdiansættelser, målt på Price/Earnings er over en bred kam blev sendt i dørken. Den seneste uge er Ambu faldet hele 20 procent, men aktien handles stadig til 70 gange det forventede overskud i 2023.

Genmab er faldet 5 procent, SimCorp 6 procent og ChemoMetec 7 procent, så aktien nu er faldet 30 procent siden toppen. cBrain endte fredagen i minus 8 procent. Umiddelbart er det store spørgsmål nu, om de store investorer vil fortsætte med at tage de største risici af bøgerne. Det kan udløse yderligere kursfald i nogle af disse aktier, hvoraf flere stadig er meget, meget dyre.

cBrain handles til 110 gange det forventede overskud i 2024, endda efter at aktien siden starten af september er faldet over 40 procent. Coloplast handles til 40 gange 2023-overskuddet, og sådan er billedet også for flere andre danske aktier. En vigtig indikator på, hvad der sker, ses også i de amerikanske BIG Tech aktier, de såkaldte FANG-aktier, som fredag faldt yderligere næsten 4 procent, og brød ned gennem 50 og 100 dages glidende gennemsnit. Nu står vi foran en vigtig test af 200 dages glidende gennemsnit.

Lav værdiansættelse bliver attraktivt

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi de seneste måneder gået efter aktier med en lav værdiansættelse og nogle nære kurstriggere. Blandt andet i form af kommende synergigevinster efter opkøb, turn arounds og særlige unikke vækstcases. De seneste uger har porteføljen klaret sig markant bedre end det generelle marked, men der er stadig et efterslæb, fordi vi – for tidligt – i efteråret skruede ned for risikoen. Forsætter de seneste ugers tendens, forventer vi, at Økonomisk Ugebrevs Portefølje spiser sig yderligere ind på det danske aktieindeks, og vi tror, at vi ligger stærkt positioneret til at kunne slå markedet i 2022.

Seneste indlæg

11/03/2023
Langers Skarpe – Bankstress rammer aktiemarkederne med en forhammer
Hidtil har der ikke været store negative effekter på de finansielle virksomheder af de stigende obligationsrenter. Men det skete i den grad torsdag og …
04/03/2023
Langers Skarpe – Har jeg fuldstændig fejllæst markedet?
Svaret på dette lidt selvdestruerende spørgsmål er: ja, i hvert fald siden jeg skrev min aktiekommentar for en uge siden. Med de stigende renter …
25/02/2023
Langers Skarpe – Så kom inflationsfrygten for alvor tilbage
Vi skrev allerede for en uge siden på denne plads, at aktiemarkederne igen var på vej mod mere turbulente tider. Inflationen tikker uden tvivl …
18/02/2023
Langers Skarpe – Finansmarkederne på vej ud i ny turbulens
Signalerne, der har styret finansmarkederne de seneste måneder, er nu under hastig forandring. Konsensus har været, at inflationen var på vej ned, og at …
11/02/2023
Langers Skarpe – Risikoindikatorer skifter fra grønt til gult
Aktiemarkederne er tydeligvis udmattede efter en hæsblæsende januar med solide kursstig­ninger. I første omgang opfatter vi det kun som gevinsthjemtagning hos de investorer, som …
04/02/2023
Langers Skarpe – Efter aktiefest: Maven siger sælg, hovedet siger behold
Januar sluttede med en buldrende aktiefest for cykliske aktier og vækstaktier, især tech. Med de seneste meldinger fra centralbankerne ligger det fast, at der …