Langers Skarpe – Var det den store bund på aktiemarkedet?

lørdag 15. oktober 2022 kl. 13:30
af Aktieugebrevet Invest

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi et stykke tid tilpasset investeringerne efter, at inflationen snart måtte danne en topformation og vise en vigende tendens. Der var visse forhåbninger til, at torsdagens amerikanske CPI-data for forbrugerpriserne ville vise stabilisering. Det skete ikke. Men alligevel steg aktierne markant lige efter et hurtigt dyk.

Aktiemarkederne har siden sidste efterår været gennem den mest turbulente periode de seneste ti år, og der er tabt enorme milliardformuer i pensionsopsparinger, investeringsfonde, banker, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og hos hedgefonde samt hos private banking kunder og almindelige husholdninger.

Man kunne have frygtet en stribe af store finansielle krav a la Lehmann Brothers under den sidste store finanskrise i 2008-2009. Altså et finansielt sammenbrud, som fik dominobrikkerne til at vælte i den finansielle verden. Men det er ikke sker, i hvert fald ikke endnu.

Og det er en rigtig positiv nyhed.

Af flere andre grunde kan der nu være lagt op til et moderat comeback på de internationale aktiemarkeder over de næste måneder. Først og fremmest fordi det kan ligge i kortene, at den amerikanske centralbank snart gør en ende på renteforhøjelserne. Da FED langt hen ad vejen er styrende for økonomien i den vestlige verden, er næsten alles øjne rettet mod den. Rationalet er selvfølgelig, at mange flere renteforhøjelser kan kaste de vestlige økonomier ud i en hård recession. Hvorimod at en snarlig afslutning på renteforhøjelserne stadig kan give en blød landing, i hvert fald i USA.

Da FED ser det som sin vigtigste opgave at få inflationen ned, er det inflationstallene, som får næsten al opmærksomhed. Torsdag kom så forbrugerpristallene (CPI) for USA i september. Forventningerne var afdæmpede, men alligevel viser de faktiske data ikke den forventede stabilisering: Inflationen er fortsat høj.

Men hvorfor steg aktiemarkederne så næsten fire procent lige efter tallenes offentliggørelse 14.30 dansk tid? Først dykkede aktierne med to procent få minutter efter offentliggørelsen, men så gik det fremad. Fredag aften korrigerede aktierne så ned, men ikke helt tilbage til bunden.

Vi ser flere forklaringer på denne bemærkelsesværdige elevatortur først ned, så markant op og så lidt tilbage:

For det første har de fleste professionelle investorer nu afdækket en store del af deres aktiebeholdninger, blandt andet med shortpositioner, så det var allerede indbygget i forventningerne, at CPI-tallene ville skuffe. Ja, de skuffede. Men heller ikke mere end det. Og mange valgte at hjemtage deres shortgevinst med det samme.

For det andet viser CPI-tallene under overfladen nogle positive tendenser, der peger mod lavere inflationstal om en eller to måneder. Selvom energipriser nu har vist fald i tre måneder, er prisen på elektricitet ikke faldet. Der kan være en vis tidsforskydning.  Det samme gælder prisen på transport, som steg meget markant. Også her burde faldende energipriser slå igennem. Endelig steg inflationstallet for boligudgifter (Shelter), måske både som følge at højere renter og højere energipriser, hvor begge dele burde bøje af meget snart.

For det tredje er de underliggende inflationsdrivkræfter fortsat vigende, nemlig lavere energipriser, lavere transportpriser for container og tørlast samt vigende råvarepriser på metal og andre råvarer til industriel forarbejdning i CRB Raw Industrial indeks.

For det fjerde er der en del signaler om, at dens eneste måneds nedtur har givet de private investorer det endelige knæk. Og det kan være ensbetydende med en slags kapitulation, som de fleste investorer nu har kigget efter et stykke tid. Både signaler fra det danske og amerikanske aktiemarked har vist, at de private investorer i stigende omfang var på vej, mens professionelle længe har været lavt eksponeret mod aktier.

Fredag aften kl. 22 lukkede aktiemarkederne igen i rødt. Men den tidligere bund holder stadig. Vi ser den næste uge som en gentest omkring det aktuelle niveau. Men det hurtige comeback torsdag aften efter CPI-tallene viser, at køberne står parate i stort tal til at købe op.

Det er også grunden til, at vi i Økonomisk Ugebrevs Portefølje, og den børsnoterede investeringsfond ØU Invest Balance fredag har øget vores nettoeksponering fra 75 procent til 90 procent af kapitalen.  I fonden har vi hidtil været placeret i fortrinsvis defensive danske storaktier inden for farma og biotech samt forsikring. Vi har nu taget mere risiko på bøgerne, blandt andet ved at gå mere massivt ind i nogle af grønne danske storaktier.

Morten W. Langer

Seneste indlæg

15/10/2022
Langers Skarpe – Var det den store bund på aktiemarkedet?
I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi et stykke tid tilpasset investeringerne efter, at inflationen snart måtte danne en topformation og vise en vigende tendens. …
08/10/2022
Langers Skarpe – Efter fredagsnedtur: Den store bund er stadig tæt på
Fredag blev aktiemarkederne igen sendt i dybet efter positive jobtal fra USA. Arbejdsløsheden dykkede, hvor analytikerne havde forventet uændrede tal. Den faldende arbejdsløshed tolkes …
01/10/2022
Langers Skarpe – Vi står foran en historisk købsmulighed, men hvornår?
Tag ikke fejl af overskriften: Vi tror på ingen måde på, at den ultimative købsmulighed for det generelle aktiemarked ligger lige om hjørnet. Men …
24/09/2022
Langers Skarpe – Er det her optakten til en dramatisk økonomisk nedtur?
Umiddelbart er aktierne nu så billige, at det burde udløse en positiv korrektion op. Men det ser ikke ud til at ske. I virkeligheden …
17/09/2022
Langers Skarpe – Rentepanik sender konjunkturfølsomme aktier i dybet
Efter de skuffende data for udviklingen i de amerikanske forbrugerpriser (CPI) forrige uge, er aktierne faldet fuldstændig sammen. De helt store tabere har været …
10/09/2022
Langers Skarpe – ”Marked” tror ikke på centralbankers rentechok-melding
Historien om fortsat galoperende inflation anvendes både af den amerikanske og europæiske centralbank som begrundelse for, at der nu lægges op til en flodbølge …