Af mange gode grunde forventer vi fortsat stærke aktiemarkeder resten af året. Men på den korte bane forventer vi en mulig forhindring, vi skal passere. Nemlig rentemødet i den amerikanske centralbank nu på mandag, hvor der er større usikkerhed om udfaldet, end der har været meget længe.
I flere år har “markedet” hver gang forudset, at FED ville sætte den korte styringsrente op på hvert rentemøde med en kvart eller oftest en halv procent. I virkeligheden har der ikke været så meget dramatik om selve renteforhøjelsen, men mere om, hvad FED-chef Powell sagde om fremtiden.
På onsdag er det anderledes. Som det ser ud lige nu, er der 70 procent sandsynlighed for, at FED holder renten uændret. Og hvis det sker, er der lagt op til en positiv reaktion på aktiemarkedet. Hvis Powell sætter renten op med en kvart procent, og det er der altså 30 procent sandsynlighed for, så er det et negativt signal. Oveni kommer så hans verbale kommentarer om, hvordan han ser fremtiden.
Ser vi frem mod rentemødet den 13. december, er der 29 procent sandsynlighed for en renteforhøjelse fra det aktuelle niveau og 33 procent sandsynlighed for en eller flere rentesænkninger.
Når vi lægger så meget vægt på, hvad den amerikanske centralbank gør og siger på det næste rentemøde, er det fordi sidste renteforhøjelse i en rentecyklus historisk ofte har været startsignalet for et langvarigt aktierally. Vores vurdering er, at både en uændret og en kvart procent renteforhøjelse vil være en positiv ting for aktiemarkedet.
Hvorfor? Fordi ingen renteforhøjelse vil blive opfattet som en indikation på, at vi er færdig med renteforhøjelserne i denne cyklus. Også selvom Powell siger, at der kan komme flere renteforhøjelser. Og hvis der kommer en renteforhøjelse, så kan det meget vel blive opfattet som den sidste renteforhøjelse, og at det vil gå nedad herfra.
At virkeligheden er lidt mere kompliceret understøttes af, at renteforventningerne den seneste måned har ændret sig markant, fra forventede snarlige rentesænkninger til måske en renteforhøjelse.
I det store billede synes der på den lidt længere bane at være en klar retning: En stribe indikatorer peger mod lavere økonomisk vækst og vigende inflation. Signalerne er tydeligt i de ledende, bløde indikatorer, som i modsætning til de hårde økonomisk nøgletal viser en vigende tendens.
Forklaringen er den meget enkle, at de ledende indikatorer fortæller noget om fremtiden, mens de hårde nøgletal er bagudrettede og fortæller noget om forhistorien. Umiddelbart ligner det indtil videre en afmålt økonomisk opbremsning, som ikke bliver en dyb økonomisk recession. Det kan selvfølgelig ændre sig hen ad vejen, men det er ikke billedet nu.
Igen kompliceres billedet af, at rentemarkedet og aktiemarkedet for tiden fortæller meget forskelligartede historier. De mellemlange og lange obligationsrenter er klart stigende, hvilket indikerer enten forstærket vækst eller et stigende udbud af obligationer. Netop det sidste har stadigt flere analytikere fokuseret på, idet de forventer, at flere store centralbanker vil forøge deres salg af obligationer for at nedbringe deres balancer.
På den anden side signalerer risikoindikatorerne på aktiemarkedet, at investorerne ser historisk lave risici for en stor aktienedtur herfra. Det amerikanske nervøsitetsindeks VIX er nu i det laveste niveau i næste fire år. Der er imidlertid meget stor forskel på billedet for de tech-relaterede aktier og de andre sektorer.
Tech-aktierne fortsætter med at buldre opad, og de har også været med til at trække de brede indeks op. For de øvrige sektorer synes der er være en underliggende optimisme, hvor blandt andet cyklisk forbrug, transport og energi på et seneste også har klaret sig godt.
Under alle omstændigheder står vi foran en meget spændende aktieuge med forbrugerpriser (CPI) tirsdag, forventet 6,1 % i Tyskland, core inflation i USA forventet 5,3 %, rentemøde i FED onsdag, og rentemøde i den europæiske centralbank torsdag (med en forventet forhøjelse på 0,25 %).
På vores hjemmebane var der i denne uge godt gang i den: Danske Bank steg 12 procent og trak de andre bankaktier med op, blandt andet Jyske Bank ni procent og Sydbank otte procent. Det gav et godt bidrag til Økonomisk Ugebrevs Porteføljeafkast, da vi som bekendt ligger tungt i bankaktier. Også gode stigninger var der i Bavarian, FLS og ALK, som steg mellem fem og syv procent.
I Økonomisk Ugebrevs Portefølje (og dermed investeringsfonden ØU Invest Balance), har vi siden den amerikanske lokalbankkrise halter efter det danske benchmark indeks. Men med de seneste stigninger er vi nu godt på vej til at indhente efterslæbet, som er markant indsnævret.
Morten W. Langer