Ifølge medieforlydende er SAS på vej til at blive taget af børsen, antageligt efter at nogle store institutionelle investorer og den danske stat overtager det fulde ejerskab. Men dette scenarie virker usandsynligt, da det hverken vil være en fordel på nye storaktionærer eller selve SAS, og det vil heller ikke være optimalt at opgive de 265.000 småaktionærer, da det vi skabe negativ brandværdi for det skandinaviske flyselskab, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar, hvor han også varsler køb af SAS-aktier til den aktuelle pris
SAS-aktien er ekstrem høj risiko, og man risikerer at tabe alle sine penge. Men …
SAS varslede forleden, at ledelsen nu påbegynder den sidste del af chapter-11 processen, som går ud på at rekapitalisere selskabet, med ny kapital for 9,5 mia. kr. og konvertering af gæld for 20 mia. SEK. Den 19. april skal SAS have domstolens godkendelse til at starte kapitalrejsningsprocessen, som skal gør det muligt at tiltrække nye investorer og dermed ejere af SAS.
I meddelelsen fra SAS (link-https://www.sasgroup.net/newsroom/press-releases/2023/sas-inleder-kapitalanskaffningsprocess-uppdaterar-finansiella-prognoser-och-bekraftar-forvantningar-for-befintliga-aktieagare-och-borgenarer/ ) forleden fremgik det, at de nuværende aktionærer risikerer at stå tilbage med værdiløse aktier på grund af nedskrivning af aktiekapitalen til nu, og der skal også ske en nedskrivning af gæld for 20 mia. SEK, især til den danske, svenske og norske stat.
Det oplyses, at SAS’ aktuelle likviditet skal anvendes til at betale DIP-lånet til Apollo Global Management og visse andre kreditorer tilbage for i alt 20 mia. SEK. Tilsyneladende er det altså ikke planen, at Apollo fortsætter som stor aktionær, som det har været antydeligt i medierne.
Efter startmøde for kapitalrejsningen den 19. april ventes det at tage tolv uger for at finde relevante nye investorer til at købe aktier i SAS, og investorernes forventes at blive fundet blandt institutionelle investorer, pensionskasser, kapitalfonde og andre store investorer, sammen med den danske stat. Der er således ikke lagt op til en bred kapitalrejsning blandt eksisterende aktionærer (link-https://www.sasgroup.net/investor-relations/the-share/shareholders/ ), som især udgør den svenske og danske stat (i alt 42 procent ejerandel), og 265.000 private aktionærer særligt i Danmark og Sverige.
Det oplyses direkte i den seneste meddelelse, at ”eftersom aktieägare har lägre prioritet än borgenärer (kreditorer.red), är förväntan för närvarande att det inte kommer att finnas något eller mycket litet värde kvar för befintliga aktieägare i SAS AB efter att Bolagets rekonstruktionsprocess är genomförd.” Så formelt og juridisk kan SAS’ ledelse nedskrive den aktuelle aktiekapital til nul, også selvom aktionærværdierne allerede er styrtdykket til næsten ingenting det seneste år: Den aktuelle børsværdi af selskabet er 1,2 mia. kr.
Spørgsmålet er nu, om det vil være den bedste løsningsmodel for nye aktionærer at bevare børsnoteringen og de 265.000 private småaktionærer. Ud fra en nu-og-her økonomisk betragtning kan de nye aktionærer få nedskrevet den aktuelle aktiekapital til nul og afnotere selskabet. Umiddelbart er der dog flere grunde til, at det på den lange bane nok vil blive set som positivt for SAS og de nye storinvestorer at bevare både børsnotering og en bred aktionærkreds:
For det første repræsenterer det en betydelig værdi for SAS at have bred folkelig opbakning, og medejerskab af selv små aktieposter vil kunne veksles til ambassadørværdi og understøtte brandingen i brede del af befolkning. En overgang til ren kapitaleje hos store professionelle investorer vil sikkert betyde tab af brandingværdi. Der er en grund til, at Norwegian, Finnair, Lufthansa, Air France og Ryanair er børsnoterede med en bred ejerkreds.
For det andet er de nuværende aktionærers værdier allerede udvandet så meget, at de næppe får mere 2-3 procent af den nye markedsværdi af aktiekapitalen. I Norwegian stod de gamle aktionærer tilbage med fire procent af aktiekapitalen efter restruktureringen. Børsværdien af det nye SAS kan ud fra ledelsens opjusterede prognoser estimeres til over 40 mia. SEK. Og den nuværende aktiekapital har en børsværdi på 1,5 mia. SEK.
For det tredje vil nye institutionelle investorer, herunder pensionskasser og kapitalfonde, med stor sikkerhed ønske en fortsat børsnotering, så de har en enkel exitmulighed. Udvikler SAS’ salg og overskud, som ledelsen forventer i dag, er der lagt op til en kursfest de kommende år, da det må forventes salg af nye aktier til en betydelig rabatpris.
For det fjerde vil det ikke se godt ud for den danske stat, at den som nye største aktionær for lov ti at købe ekstremt billige aktier, mens 265.000 svenskere og danskere bliver visket væk som aktionærer. Politisk kan det blive et kæmpestort selvmål for regeringen, at man på den måde udnytter situationen til egen vinding, samtidig med, at det er velkendt, at SAS økonomisk står foran en ny guldalder.
Som tidligere nævnt i en analyse i Økonomisk Ugebrev lå det i kortene, at SAS ville komme med en senere opjustering, dels på grund af lavere priser på flybrændstof, dels på grund af massiv trafikvækst, og dels på grund af markant stigende priser på flybilletter. Omsætningen blev opjusteret til 58 mia. SEK for 2025/26 (fra 49 mia. SEK) og EBT-marginalen til 9-10 procent mod tidligere 6-8 procent.
Andre europæiske flyselskaber handles til ca. ti gange overskuddet, og det svarer for det nye SAS til en børsværdi på ca. 50 mia. SEK. Med den planlagte kapitalforhøjelse på 9,5 mia. SEK og konvertering af gæld for 20 mia. SEK til skønsmæssig 50 procent, svarer det til en ny egenkapital på ca. 20 mia. kr. Det giver alt andet lige en upside på ca. 150 procent for de nye aktionærer.
Samtidig blev der tidligere forventet et likviditetsberedskab på 15 procent af omsætningen i dette regnskabsår, og det er nu opjusteret til ”væsentligt” over 15 procent. Reelt vil omsætning og overskud i år blive markant højere end udmeldt, fordi ledelsen ikke må indregne de positive effekter af Chapter-11 processen i det formelle regnskab, før processen er afsluttet.
Meget tyder på, at den danske stat i det nye ejerregi vil blive lagt største aktionær. Den danske stat har tidligere meddelt, at den ønskede at bevare eller øge ejerandelen op til 29 procent, hvor både den svenske og norske stat har oplyst, at de ikke kommer med ny kapital, men gerne vil konvertere gæld til nye aktier.
Men altså …. Man kan ikke udelukke, at SAS´ nuværende aktionærer snart får at vide, at deres aktier er værdiløse. Men historien peger i en anden retning, når man ser på fremgangsmåden i andre nødlidende flyselskaber.