Langers Skarpe: Hvor skal man søge ly for rentespøgelset?

søndag 20. juni 2021 kl. 10:32
af Aktieugebrevet Invest

Med den amerikanske centralbanks melding om, at den nu ser to forhøjelser af den korte rente i 2023, skulle man tro markedet ville tage det med et skuldertræk. Men så kom det amerikanske medlem af FED’s pengepolitiske komité, Bullard, fredag på banen.

Bullard gentog blot meldingen: Ja, vi skal til at se på at stramme pengepolitikken, det der kaldes Tapering.

Men det var tilsyneladende ikke et budskab, som markedet havde lyst til at høre lige nu. For det udløste fredag massive kursfald på både det amerikanske og europæiske aktiemarked.

Og egentlig er det logisk nok. Centralbankernes stimulanser har de seneste mange år drevet aktiepriserne op på grund af pengerigelighed. Og nu skal man så til at tænke på, at pengerigeligheden bliver indskrænket. Nu skal centralbankerne altså til at betale regningen.

Problemet er, at den kan blive meget stor. Fredag var aktiemarkedet ekstremt nervøst, og stort set alle sektorer blev sendt ned. Og det var ikke bare et hysterisk aktiemarked, der reagerede.

Rentemarkederne, som plejer at være meget mere ædruelige og saglige end aktiemarkederne, gav også nogle overraskende markante signaler. Eksempelvis er den to-årige amerikanske statsrente på få dage steget fra 0,16 procent til 0,23 procent, hvilket er det højeste niveau siden april 2020. Altså i starten af den amerikanske coronanedlukning.

Der er stadig et stykke vej til en kort markedsrente, der modsvarer to renteforhøjelser á 0,25 procentpoint fra det aktuelle leje. Men vi kan meget vel være startet på en rejse, hvor stigningerne løber langt foran den amerikanske centralbanks meldinger.

I givet fald forventer vi senere formildende ord fra den amerikanske centralbankchef Powell, som vil forsøge at gyde olie på vandene, og det vil sikkert også lykkes. I hvert fald for en tid.

Men indtil da, hvad så? Vi vil den kommende tid se meget på, hvad markedet fortæller os.

Fredag lukkede det styrende amerikanske S&P 500 index (futuren) under 50 dages glidende gennemsnit. Det er femte gang siden marts 2020, at dette indeks går under det mellemlange glidende gennemsnit. De fire andre gange er der kommet et relativt hurtigt comeback, som har bragt aktierne op over dette glidende gennemsnit igen.

Det kan godt ske igen. Men vi tror ikke meget på det med mindre Powell hiver i håndbremsen.

I vores kortsigtede basisscenarie ser vi S&P Future teste ned mod 4050, godt 2 procent nede fra lukkekursen fredag aften i 4150. Falder 4050-støttemærket er der for alvor ulykker forude. Vi giver dette scenarie en 25 procent sandsynlighed.

Mest sandsynligt ser vi igen en test op mod 50 dages glidende gennemsnit i 4180, men dette niveau bliver vanskeligt at bryde. Og herfra ser vi stor mulighed for, at det atter går nedad bakke.

Hvilke sektorer skal man vælge og fravælge?
Under alle omstændigheder er det nu tid til at vælge de sektorer, som yder bedst beskyttelse. Meget tyder på, at man skal til at trække sig væk fra transportaktierne. I hvert fald har det amerikanske transportindeks, Dow Transportation , på det seneste udviklet sig meget negativt.

Modsat har biotech og health care klaret sig overraskende godt. Fredag, hvor næsten hele markedet var blodrødt, endte de amerikanske biotekaktier i nul. På det seneste har også de amerikanske teknologiaktier vist svaghed, men der er endnu ingen klare konklusioner på teknologi.

Det forunderlige er også, at de lange obligationsrenter nu fortsætter med at falde. Antageligt skyldes det udsigten til, at højere korte renter tager luften ud af den økonomiske vækst, herunder inflationen og de stigende råvarepriser.

Ugens Danske Vindere og Tabere: Herhjemme så vi i ugens løb nogle få store vindere, nemlig cBrain, ChemoMetec, Vestas og provinsbankerne.

  • cBrain kom med endnu en stor ordre, og selskabet synes for tiden nærmest ustoppeligt.
  • ChemoMetec er ligeså ustyrlig, og selskabet er drevet af en stabil stribe af opjusteringer, som tilsyneladende bare fortsætter.
  • Vestas blev drevet af ny fremgang til clean energy akterne.
    Men den helt store historie var i virkeligheden den markante kursfremgang til ti provinsbanker. Her i Økonomisk Ugebrev har vi over de seneste måneder fremhævet, at den accelererende konsolideringsbølge i banksektoren for alvor vil drive provinsbankaktierne op. Både de svage kort, som bliver overtaget, og de stærke kort, som overtager de svage.

Synergierne ved en sammenlægning er så store, at der er gevinster begge veje. Det kommer vi til at se mere til.

Morten W. Langer

Seneste indlæg

11/03/2023
Langers Skarpe – Bankstress rammer aktiemarkederne med en forhammer
Hidtil har der ikke været store negative effekter på de finansielle virksomheder af de stigende obligationsrenter. Men det skete i den grad torsdag og …
04/03/2023
Langers Skarpe – Har jeg fuldstændig fejllæst markedet?
Svaret på dette lidt selvdestruerende spørgsmål er: ja, i hvert fald siden jeg skrev min aktiekommentar for en uge siden. Med de stigende renter …
25/02/2023
Langers Skarpe – Så kom inflationsfrygten for alvor tilbage
Vi skrev allerede for en uge siden på denne plads, at aktiemarkederne igen var på vej mod mere turbulente tider. Inflationen tikker uden tvivl …
18/02/2023
Langers Skarpe – Finansmarkederne på vej ud i ny turbulens
Signalerne, der har styret finansmarkederne de seneste måneder, er nu under hastig forandring. Konsensus har været, at inflationen var på vej ned, og at …
11/02/2023
Langers Skarpe – Risikoindikatorer skifter fra grønt til gult
Aktiemarkederne er tydeligvis udmattede efter en hæsblæsende januar med solide kursstig­ninger. I første omgang opfatter vi det kun som gevinsthjemtagning hos de investorer, som …
04/02/2023
Langers Skarpe – Efter aktiefest: Maven siger sælg, hovedet siger behold
Januar sluttede med en buldrende aktiefest for cykliske aktier og vækstaktier, især tech. Med de seneste meldinger fra centralbankerne ligger det fast, at der …