Langers Skarpe: Sektorrotation holder markedet oppe

søndag 16. maj 2021 kl. 11:48
af Aktieugebrevet Invest

De vestlige aktiemarkeder har på det seneste været meget nervøse og urolige i kølvandet på de stigende obligationsrenter. De europæiske aktiemarkeder har holdt utroligt godt stand. Altså på overfladen. For under overfladen sker fortsat en voldsom sektorrotation ud af de dyreste vækstaktier. Stigende inflation ses ofte som et onde for aktiemarkedet, fordi det øger erhvervslivets finansieringsomkostninger, og fordi det forrykker balancen mellem aktier og obligationer, når det gælder alternative afkast. Særligt for de dyreste aktier, hvor analytikerne regner de aktuelle værdiansættelser hjem på deres regneark med DCF-modeller og diskonteringsrenter bliver regnestykket forrykket, fordi nutidsværdien med stigende obligationsrenter falder.

På den anden side er der også en vis sammenhæng mellem stigende inflation og vækstudsigterne i den vestlige verden. Og den mere solide økonomiske vækst – i kølvandet på åbning af samfundene – har i den grad givet vind til transportaktier, industri og bankerne. Dyreste aktier sat ned i pris Skal man tegne et groft billede af, hvad der er sket de seneste måneder, er det, at de dyreste techbaserede aktier er sat ned i pris. Men disse sektorbestemte kursfald er langt hen ad vejen blevet modsvaret af stigende kurser i andre sektorer, som ikke er så renteafhængige, men til gengæld positivt styret af bedre konjunkturer. Den seneste uge har vi set tredje rentestigningsbølge på de vestlige markeder, hvor statsobligationsrenten har fået endnu et løft. Den tyske ti-årige statsrente er nu tæt på 0 procent for første gang i to år, og det ser ikke ud til at slutte her.

En stribe centrale råvarepriser og transportpriser fortsætter med at stige, og der er stadig færre, der tror på den amerikanske centralbanks udsagn om, at inflationen er kortsigtet transitorisk på grund af en genåbningsfest i makroøkonomien. Den amerikanske forward inflation er aktuelt på det højeste niveau i seks år. Og det vil sandsynligvis kræve en vending i forward inflationen, hvis der skal skabes ny ro på de finansielle markeder. Og det kan faktisk godt være, at det er på vej. De seneste uger har vi set de første indikationer på en top i både tørlastraterne, Baltic Dry Bulk indeks, og i de globale priser på landbrugsråvarer, som ellers er tordnet i vejret i år. Så det er alligevel ikke sikkert, at inflationen vokser ind i himlen.

Men det er i hvert fald noget, man som investor skal holde godt øje med. Som investor kan det være værd at holde øje med eksempelvis de store danske clean energy aktier Vestas og Ørsted. Siden årsskiftet er begge aktier blevet sat meget ned i kurs, dels på grund af generelle kursfald i clean energy, og dels fordi analytikerne for begge selskaber har nedjusteret deres estimater for årets overskud en hel del. Begge aktier må dog anses for at blive langsigtede vindere, da fokus på klima og CO2-neutralitet fortsat vil være der, og muligvis endnu mere end i dag. Spørgsmålet for os er, hvornår der er tale om et optimalt købstidspunkt.

For de store aktier i det europæiske Stoxx 600 indeks har de seneste måneders vindere været industri, transport og banker. Alene de stigende obligationsrenter er godt for bankernes indtjeningsbillede, og bedre konjunkturer forude vil også varsle øget aktivitet og vigende udlånstab. Provinsbanker blandt årets største vindere Nogle af årets største vindere er de danske provinsbanker, som både er blevet løftet af bedre markedsudsigter og af en tendens til mere konsolidering i sektoren, end vi har set i mange år. Der kan ligge store gevinster for aktionærerne hos både de købende og de sælgende banker på grund af meget store synergier ved sammenlægninger.

Så det er et win-win game. Store kursstigninger har der i år været hos blandt andet Sydbank, Jyske Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Møns Bank, Nordfyns Bank og Danske Andelskassers Bank. For transportaktierne har det været en ren fest, blandt andet på grund af flaskehalse i den globale logistik. Dette ses da også som et forbigående fænomen, som vil tage toppen af priserne i slutningen af året eller starten af næste år. For de fleste europæiske aktiemarkeder har 2021 indtil nu været en fest, Når det danske aktieindeks kun er steget 5 procent, skyldes det i høj grad den tunge vægtning med aktier indenfor life science.

Seneste indlæg

11/03/2023
Langers Skarpe – Bankstress rammer aktiemarkederne med en forhammer
Hidtil har der ikke været store negative effekter på de finansielle virksomheder af de stigende obligationsrenter. Men det skete i den grad torsdag og …
04/03/2023
Langers Skarpe – Har jeg fuldstændig fejllæst markedet?
Svaret på dette lidt selvdestruerende spørgsmål er: ja, i hvert fald siden jeg skrev min aktiekommentar for en uge siden. Med de stigende renter …
25/02/2023
Langers Skarpe – Så kom inflationsfrygten for alvor tilbage
Vi skrev allerede for en uge siden på denne plads, at aktiemarkederne igen var på vej mod mere turbulente tider. Inflationen tikker uden tvivl …
18/02/2023
Langers Skarpe – Finansmarkederne på vej ud i ny turbulens
Signalerne, der har styret finansmarkederne de seneste måneder, er nu under hastig forandring. Konsensus har været, at inflationen var på vej ned, og at …
11/02/2023
Langers Skarpe – Risikoindikatorer skifter fra grønt til gult
Aktiemarkederne er tydeligvis udmattede efter en hæsblæsende januar med solide kursstig­ninger. I første omgang opfatter vi det kun som gevinsthjemtagning hos de investorer, som …
04/02/2023
Langers Skarpe – Efter aktiefest: Maven siger sælg, hovedet siger behold
Januar sluttede med en buldrende aktiefest for cykliske aktier og vækstaktier, især tech. Med de seneste meldinger fra centralbankerne ligger det fast, at der …