Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
___________________________________________________________________
Det har været en forrygende uge på det danske aktiemarked med plusser til både cykliske og defensive aktier. Også de europæiske bankaktier har præsteret et flot comeback, endda selvom de amerikanske regionalbank-aktier fortsat ligger underdrejet.
Vi har de seneste uger påpeget, at aktiemarkederne kunne blive løftet markant frem af en tilnærmet goldilock-lignende situation, som består af et afdæmpet vækstbillede med lav eller ingen vækst samtidig med, at inflationen er faldende.
Det vil skabe den gode balance, hvor centralbankerne ikke sætter de korte renter mere op og måske til efteråret begynder at reduceret de korte renter. Og på den anden side skal makroøkonomien ikke falde ned i en sort hul, og det er ikke basisscenariet lige nu. Netop denne balance ser den vestlige verden derfor ud til at balancere i.
Det er nu blevet bekræftet på tredje uge: Amerikansk økonomi signalerer fortsat styrketegn, viser blandt andet indikatorerne fra Citigroup Surprise Indeks og Atlanta Fed. Og nye data for forbrugerpriser (CPI) og producentpriser (PPI) viser også, at inflationen nu stille og roligt er ved at komme under kontrol. Markedet forventer nu de første rentenedsættelser til efteråret.
Den nye erkendelse af situationen har den seneste uge udløst et solidt løft på aktiemarkederne. Risikoindikatoren iTraxx nåede i slutningen af denne uge op på årets højeste leje, og det afspejler, at de store investorer er mere risikovillige end på noget andet tidspunkt i 2023. Også markedsrisikoen synes at være på vej ned, og nervøsitetsindikatorer som VIX og VXN er nu på det laveste i år.
For de danske aktier har der været en vifte af kursvindere den forgangne uge: Blandt de defensive papirer var vinderne Lundbeck, Demant, ALK og Genmab. Blandt de cykliske vindere er Torm, DS Norden, Mærsk og FLS. Fredag tog også bankaktierne er gevaldigt hop op, efter et teknisk brud for de europæiske bankaktier, og markedet synes nu at have lagt den ulmende bankkrise bag sig.
Økonomisk Ugebrevs Portefølje indhentede en del af det tabte i afkast under bankuroen for en måned siden: Afkastet er for 2023 fem procent i forhold Copenhagen Benchmark på 8,5 procent. For investeringsfonden ØU Invest Balance er afkastet lidt ringere, dels på grund af betalt udbytteskat i investeringsfonden fra forårets udbytteudbetalinger, og dels på grund af administrationsomkostninger.
I porteføljen har vi i denne uge øget aktieandelen fra ca. 86 procent til knap 100 procent med indkøb af tre nye poster. Der er tale om tre nye cykliske aktier, som vi forventer vil blive begunstiget af fortsat nogenlunde stabile konjunkturer, eller blot en mild recession.
Over den seneste måned har stigende nervøsitet for en hård opbremsning og bankkrise-uro sat mange aktier ned, og der er god sandsynlighed for, at de nu skal tilbage igen og sikkert endnu højere op.
Selvom det hele fint ud nu, er det ikke sikkert, at balancen i den aktuelle situation bevares. Vi bemærker, at det tekniske billede understøtter fortsat fremgang på aktiemarkederne, i hvert fald på den korte bane. Men vi må også erkende, at der fortsat er store risikomomenter forude.
Først og fremmest er flere af de ledende indikatorer begyndt at vende faretruende nedad. Men markedet vil uden tvivl have flere beviser på bordet, fordi økonomien i den vestlige verden igen og igen har vist overraskende robusthed. Så devisen er nu, at det er de hårde nøgletal, der bestemmer stemningen, og i mindre grad de ledende mere usikre økonomiske indikatorer, som peger i alle retninger.
Vi har i porteføljen igen skruet op for eksponeringen i bankaktier, fordi vi fortsat mener, at det er årets bedste historie på aktiemarkedet. Vi havde ikke lige set bankkrise-uroen komme, og det har desværre kostet på afkastet i porteføljen. Fredag steg de fleste bankaktier 3-4 procent, især drevet af en mere positiv stemning for europæiske bankaktier.
Opjusteringerne fra en stribe banker, blandt andet Danske Bank, betyder ikke det store, da markedet/analytikerne/ØU for længst har spottet, at de stigende centralbankrenter vil smitte positivt af på bankernes nettorenteindtægter.
For de professionelle er bankernes opjusteringer, som der vil komme mange flere af, simpelthen en non-event, fordi de for længst har gennemskuet bankdirektørernes skuespil med i årets start at udmelde alt for lave og forsigtige årsforventninger.
Hertil kommer, at bankernes udmeldte årsforventninger sjældent er bakket op af præcise forudsætninger, selvom det er et klart lovkrav. Men det er vist ikke noget, myndighederne i deres regnskabskontrol lægger så meget vægt på, hvor fokus mere er på oplysninger om mangfoldighed og samfundsansvar.
Morten W. Langer